Afslag på genoptagelse af sag om landzonetilladelse for bygning på [A1], Taastrup

Planklagenævnet traf den 16. december 2021 afgørelse om, at ibrugtagning af en bygning til kontor, personalefaciliteter samt en bolig på ejendommen matr.nr. [F1], [A1], 2630 Taastrup, krævede landzonetilladelse. Denne afgørelse stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes tidligere afgørelse af 24. august 2020.

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde truffet en indirekte afgørelse om, at den anmeldte indretning af kontor- og mandskabsfaciliteter samt en bolig i bygningen ikke krævede landzonetilladelse, og at de anmeldte forhold var umiddelbart tilladt efter landzonereglerne. Nævnet vurderede dog, at der forelå særlige omstændigheder, som berettigede kommunen til at tilbagekalde den indirekte afgørelse. Dette skyldtes blandt andet, at ansøgeren var eller burde have været klar over, at de foretagne ombygninger var så væsentlige, at bygningen ikke opfyldte betingelserne i Planlovens § 37.

Klageren har efterfølgende anmodet om genoptagelse af sagen. Anmodningen om genoptagelse vedrører ikke den del af afgørelsen, der omhandlede afslag på landzonetilladelse til indretning af to ferielejligheder i bygningen.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Derimod er uenighed i nævnets fortolkning eller praksis, eller nye klagepunkter, der ikke er fremført tidligere, ikke tilstrækkeligt grundlag for genoptagelse.

Vurdering af nye faktiske oplysninger

Klageren anførte, at tegningsmateriale fra kommunens tilladelse til opførelse af bygningen i 2001 viste, at der kunne etableres vinduer og en førstesal, og at de foretagne ændringer hvilede på denne tidligere tilladelse. Planklagenævnet afslog at genoptage sagen på dette grundlag. Nævnet vurderede, at der ikke var tale om en væsentlig ny faktisk oplysning, da nævnet i sin oprindelige afgørelse allerede havde forholdt sig til, at ombygningen var sket inden ansøgningen om ferieboliger, og at det allerede indgik i sagens oplysninger, at bygningen ifølge ansøgeren ikke brød med den bygning, kommunen godkendte i 2001.

Vurdering af indrettelseshensyn

Klageren anførte, at han ikke var eller burde have været klar over omfanget af de udvendige ombygninger, og at kommunens vejledningspligt havde været mangelfuld, hvilket medførte, at han i god tro havde indrettet bolig eller virksomhed i bygningen. Planklagenævnet afslog at genoptage sagen på baggrund af disse indrettelseshensyn. Nævnet bemærkede, at der var tale om nye klagepunkter, som ikke var fremført under den oprindelige klagesag. Desuden havde nævnet i sin afgørelse af 16. december 2021 allerede taget stilling til, om der forelå særlige omstændigheder, herunder klagerens gode tro/berettigede forventninger, og fandt, at klageren var eller burde have været fuldt ud klar over, at de foretagne ombygninger var så væsentlige, at bygningen ikke opfyldte betingelserne i Planlovens § 37.

Samlet afgørelse

Planklagenævnet afslår at genoptage sin afgørelse af 16. december 2021, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Nævnets oprindelige afgørelse gælder således fortsat. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har genoptaget sagen eller ændret den afgørelse, der er klaget over, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.