Stadfæstelse af landzonetilladelse til udstykning i Middelfart Kommune

Middelfart Kommune meddelte den 15. februar 2022 landzonetilladelse til udstykning af en grund på ejendommen [A1], 5580 Nørre Aaby. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet skulle vurdere, om udstykningen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, om den var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til udstykningen, jf. Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Sagens baggrund og ejendommens forhold

Ejendommen [A1] ligger i landzone og er omfattet af kommuneplan 2021 for Middelfart Kommune, hvor den er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab og med potentielle økologiske forbindelser. Området er udlagt til landsbybebyggelse under kommuneplanramme nr. L.05.50. Ejendommen er desuden omfattet af lokalplan nr. 13, Landsbysamfund i Føns, område 1, som har til formål at sikre landsbymiljøet og bevare eksisterende karakteristisk bebyggelse. Lokalplanens § 4 fastslår, at udstykning kun må foretages i overensstemmelse med den vedhæftede udstykningsplan, og at yderligere udstykning kræver kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Lokalplanen indeholder ikke en bestemmelse om, at den erstatter landzonetilladelser, jf. Planloven § 15, stk. 4.

Ejendommen ligger i kystnærhedszonen (ca. 370 m til kysten mod syd og ca. 625 m mod nord) og ca. 80 m fra Natura 2000-område N112, Lillebælt. Den nordlige del af ejendommen, der ønskes udstykket, ligger inden for en søbeskyttelseslinje. Ansøgningen vedrørte udstykning af en grund på ca. 3.100 m², hvorved restejendommen ville blive ca. 1.278 m².

Middelfart Kommunes afgørelse

Kommunen gav landzonetilladelse til udstykningen med vægt på, at den sker inden for landsbyafgrænsningen, at arealet i lokalplanen er udlagt til boligområde, og at en kommende bolig kan placeres uden for søbeskyttelseslinjen. Kommunen vurderede også, at udstykningen kunne rummes inden for lokalplanens udstykningsplan, og at det ansøgte ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt.

Klagen og Planklagenævnets kompetence

Klageren anførte, at en fremtidig bebyggelse på den udstykkede grund ville hindre udsigt, medføre nabogener (herunder indbliksgener), og at overfladevand kunne ende på klagerens ejendom. Klageren udtrykte også bekymring for, at manglende byggeplaner kunne ændre bymiljøet og landskabet. Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Forholdet til lokalplanen

Planklagenævnet vurderede, at udstykningen var i overensstemmelse med lokalplanens udstykningsplan, og dermed umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18.

Krav om landzonetilladelse

Da ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u og Planloven § 36, Planloven § 37, Planloven § 38, fandt anvendelse, krævede det ansøgte en landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Ved afgørelsen kan der tages hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets muligheder og urimelige nabogener. Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1, for at sikre, at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land. I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Planklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 15. februar 2022 om landzonetilladelse til udstykning af grund på ejendommen [A1], 5580 Nørre Aaby.

Planklagenævnets afgørelse og begrundelse

Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte udstykning. Dette blev begrundet med, at ejendommen ligger inden for en lokalplan og en kommuneplanramme, der udlægger området til boligområde, og at udstykningen sker inden for landsbyafgrænsningen. Et eventuelt fremtidigt byggeri vil således blive opført inden for landsbyafgrænsningen og i nærheden af øvrig bebyggelse i området, hvilket minimerer påvirkningen af de landskabelige værdier, selvom udstykningen sker inden for kystnærhedszonen og et område med særlige landskabelige værdier.

Klagerens anbringender om fremtidige nabogener, herunder indbliksgener og påvirkning af udsigten, kunne ikke i sig selv begrunde et afslag på tilladelse til udstykning. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger inden for landsbyafgrænsningen og er lokalplanlagt til boligbyggeri. Nævnet bemærkede desuden, at en eventuel fremtidig landzonetilladelse til opførelse af bebyggelse på ejendommen vil kunne påklages til Planklagenævnet.

Afsluttende bemærkninger

Spørgsmål om forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom som følge af en landzonetilladelse er ikke et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, og Planklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at efterprøve dette spørgsmål i sig selv. Dog kan forringelse af ejendomsværdi være en følge af urimelige nabogener, og sådanne nabogener indgår i nævnets samlede afvejning.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.