Afslag på lovliggørende dispensation til beplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til etablering af beplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen til tre fortidsminder på en ejendom beliggende i Tim. Kommunen meddelte samtidig påbud om fjernelse af træerne og tinglysning af påbuddet på ejendommen. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af virksomheden, der er bruger af ejendommen og ejet af ejendommens ejere.

Ejendommen og de omhandlede fortidsminder

Ejendommen, der er på 1.106.580 m², er præget af åbne, opdyrkede arealer, læbælter og skov. På ejendommen findes fire fortidsminder, hvoraf tre er relevante for sagen. To af fortidsminderne, et par hustomter (fredningsnr. [F1]) og en langhøj (fredningsnr. [F2]), er beliggende tæt på hinanden på den østlige del af ejendommen. Det tredje fortidsminde (fredningsnr. [F3]) er en sammenbygget langhøj og rundhøj, placeret centralt på ejendommen.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 7. marts 2022 afslag på lovliggørende dispensation i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 18, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Kommunen vurderede, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen. Kommunen lagde vægt på, at arealerne ikke tidligere havde været tilplantet med træer, og at der ikke var tale om gentilplantning. Desuden ville tilplantningen med produktionsskov i væsentlig grad forringe indsynet til og udsynet fra fortidsminderne.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at beplantningen ikke udgør et ulovligt forhold, da der er tale om landbrugsmæssig drift, og at beplantningen har forbedret naturen på ejendommen. Klageren mente, at bjergfyrrene skulle betragtes som flerårige landbrugsafgrøder med en maksimal højde på to meter, som løbende omlægges. Klageren oplyste desuden, at der er friholdt et areal på 15-25 meter fra de to østlige fortidsminder, som ifølge klageren bør betragtes som ét. Endelig henviste klageren til, at der er meddelt mange dispensationer til lignende tilplantninger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til beplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at klageren var klageberettiget, da virksomheden er ejet af ejendommens ejere og er bruger af ejendommen.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen og undtagelser

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som fastslår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af arealer inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter Museumsloven. Formålet med denne bestemmelse er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsminderne, samt at beskytte de arkæologiske lag. Nævnet bemærkede, at forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 2, nr. 2 ikke gælder for landbrugsmæssig drift, bortset fra tilplantning. Nævnet vurderede, at den ansøgte beplantning med træer havde karakter af tilplantning og derfor ikke var omfattet af undtagelsen for landbrugsmæssig drift, da træer fremtræder væsentligt anderledes i landskabet end sædvanlige landbrugsafgrøder og er flerårige.

Vurdering af dispensation

Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet understregede, at praksis for dispensation er meget restriktiv. En konkret vurdering skal foretages af, om formålet med beplantningen er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til sikring af de arkæologiske lag bør vige. Økonomiske og driftsmæssige hensyn kan normalt ikke begrunde en dispensation. Desuden indgår det i vurderingen, om en dispensation kan medføre præcedens i strid med forbuddet.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den etablerede beplantning ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet vurderede, at beplantningen ville påvirke fortidsmindernes værdi som landskabselementer og forringe indsynet til og udsynet fra dem, især på grund af den tætte beplantning på en stor del af arealet inden for beskyttelseslinjen. Nævnet lagde også vægt på, at træernes placering tæt på fortidsminderne i væsentlig grad kunne forstyrre de arkæologiske lag. Endelig indgik den restriktive praksis og risikoen for præcedens i nævnets vurdering. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.