Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg nr. 15 vedrørende udvidelse af lokalcenter ved [A1] i Skive

Skive Kommune vedtog den 1. marts 2022 endeligt kommuneplantillæg nr. 15, der havde til formål at udvide et eksisterende lokalcenter ved [A1] i Skive og muliggøre etablering af en ny dagligvarebutik. Planområdet er beliggende i bydelen Brårup i den sydlige del af Skive. Kommuneplantillægget ændrede kommuneplanramme nr. 1.9.C2 til centerformål ved at udvide rammen til et større areal og fastsætte det maksimale samlede bruttoetageareal til butiksformål til 3.000 m², med en maksimal størrelse for dagligvarebutikker på 1.200 m² og udvalgsvarebutikker på 500 m².

Kommunen fremlagde forslaget til kommuneplantillægget i offentlig høring fra den 10. november 2021 til den 5. januar 2022. Forslaget indeholdt en redegørelse, der argumenterede for behovet for en ny dagligvarebutik baseret på et handelsbalanceunderskud i den sydlige del af Skive og et lokalt forbrugsgrundlag på ca. 3.200 borgere i det afgrænsede opland. Redegørelsen konkluderede, at området var underforsynet med dagligvarer, og at placeringen ved [A1] og [A2] var ideel for en ny butik.

En central problemstilling i sagen var, at den detaljerede detailhandelsredegørelse, som dannede grundlag for planlægningen, ikke blev offentliggjort sammen med planforslaget eller den endeligt vedtagne plan. Dette blev et afgørende punkt i klagen over planvedtagelsen.

Planklagenævnet behandlede en klage over Skive Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 15, med fokus på to hovedspørgsmål vedrørende overholdelse af planloven.

Vurdering af lokalcenterets overholdelse af planloven

Klageren anførte, at lokalcentret stred mod Planloven § 5 n, stk. 1, nr. 2, idet butikken angiveligt tilsigtede at tiltrække kunder uden for det lokale opland og ikke var baseret på et lokalt kundegrundlag. Klageren mente også, at inklusionen af en møbelpolstrer og en cykelbutik i lokalcentret var usaglig. Planklagenævnet fandt dog, at kommunen havde en bred skønsmargin til at vurdere behovet for dagligvareudbud. Nævnet lagde vægt på lokalcentrets størrelse, beliggenhed i et boligområde og afstanden til Skive bymidte. Det blev vurderet, at et lokalcenter kan omfatte både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og at det ikke er usagligt at inkludere eksisterende udvalgsvarebutikker. Nævnet fastslog, at det er uden betydning, om andre end lokalområdet benytter butikken, så længe den primært tjener lokalområdets forsyning. På dette grundlag fandt Planklagenævnet, at kommuneplantillægget ikke stred mod Planloven § 5 n, stk. 1, nr. 2 og gav derfor ikke medhold i dette klagepunkt.

Redegørelseskrav og væsentlig retlig mangel

Klageren gjorde gældende, at kommuneplantillæggets redegørelse ikke opfyldte kravene i Planloven § 11 e, stk. 4. Planklagenævnet vurderede, at redegørelsen i forslaget til kommuneplantillægget var utilstrækkelig, da den ikke indeholdt en vurdering af omfanget af eksisterende bruttoetageareal til butiksformål fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning, oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeså målene for den kommunale hovedstruktur, eller en angivelse af tilgængeligheden for forskellige trafikarter. Desuden var den detaljerede detailhandelsredegørelse, som der blev henvist til, ikke offentliggjort sammen med planforslaget. Da Planloven § 11 e, stk. 4 anses for en væsentlig tilblivelsesforskrift, fandt Planklagenævnet, at manglen var en væsentlig retlig mangel.

Afgørelse

På baggrund af den væsentlige retlige mangel vedrørende redegørelseskravene ophævede Planklagenævnet kommuneplantillæg nr. 15. Dette betyder, at kommuneplantillægget ikke længere er gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.