Afvisning af klage over Egedal Kommunes tilkendegivelse om faldende vandstand i Salsmosen og § 3-beskyttet sø

Sagen omhandler en klage over Egedal Kommunes tilkendegivelse af 18. marts 2022 vedrørende faldende vandstand i Salsmosen og en § 3-beskyttet sø på en ejendom i Ølstykke. Klager, ejendommens ejer, påklagede tilkendegivelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 28. marts 2022.

Klager anførte, at grundvandssænkning forårsaget af et rensningsanlæg og gravearbejde i Salsmosegrøften havde medført en forværring af naturtilstanden og udtørring af vådområder på ejendommen, som er et § 3-beskyttet område.

Egedal Kommunes undersøgelse

Egedal Kommune havde undersøgt klagers henvendelse og fremsendt en tilkendegivelse, hvori de konkluderede, at der ikke var fundet ulovlige forhold, der var årsag til den faldende vandstand i søen. Kommunen vurderede, at den faldende vandstand ikke skyldtes vandindvinding i nærområdet, da der var indvundet færre kubikmeter vand fra nærliggende boringer i perioden 2013-2020, og Region Hovedstadens afværgepumpe ikke havde været aktiv.

Kommunen havde desuden besigtiget Salsmosegrøften og vurderet, at dens overbredde skyldtes brinkudskridninger og ikke ulovligt gravearbejde. En tilladelse til at udvide grøften var givet i 1993. Kommunen vurderede, at grøftens overbredde ikke var årsag til den faldende vandstand i søen, da der var en terrænforskel på over 2 meter mellem søen og vandløbet. Der var ikke fundet information om drænings-, grøftnings- eller andre arbejder, der kunne påvirke vandstanden i området.

Egedal Kommune konkluderede, at selvom vandstanden var sænket, kunne der ikke dokumenteres forhold, som kommunen kunne eller skulle håndhæve, og de foretog sig derfor ikke yderligere i sagen. Kommunen oplyste klager om muligheden for at kontakte Ankestyrelsen, hvis klager mente, at kommunen havde overtrådt lovgivningen.

Kommunens bemærkninger til klagenævnet

Egedal Kommune oplyste Miljø- og Fødevareklagenævnet, at brevet af 18. marts 2022 alene var en orientering om faktiske forhold og ikke en afgørelse. Kommunen mente derfor, at klagenævnet burde afvise at behandle klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Egedal Kommunes tilkendegivelse af 18. marts 2022.

Nævnets begrundelse

Nævnet fastslår, at kommunerne er tilsynsmyndighed i forhold til beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 1. Det påhviler kommunerne at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.

Det fremgår af Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser truffet som led i kommunernes tilsyn kan dog ikke påklages til nævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, 2. pkt..

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Egedal Kommunes tilkendegivelse af 18. marts 2022 var truffet som led i kommunens tilsynsvirksomhed. Nævnet lagde vægt på, at kommunen med brevet havde konstateret, at der ikke var dokumenteret ulovlige forhold, og at kommunen derfor ikke foretog sig yderligere i sagen. På den baggrund har nævnet ikke kompetence til at behandle klagen.

Nævnet bemærker, at klager over kommunernes tilsyn i stedet kan indgives til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunerne efter Kommunestyrelsesloven.

Afgørelsens konsekvenser

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.