Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Slagelse Kommune

Slagelse Kommune meddelte den 3. februar 2022 landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1] i Slagelse. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af beboere på en naboejendom.

Planklagenævnet behandlede i denne sag en række centrale spørgsmål, herunder:

• Om forholdet var lokalplanpligtigt, jf. Planlovens § 13, stk. 2.
• Om reglerne for partshøring var overholdt, jf. Forvaltningslovens § 19.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, i henhold til officialprincippet.
• Om forholdet krævede landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
• Om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Ejendommen, der er på 13,7 hektar, ligger i landzone og indeholder et stuehus, maskinhuse/landbrugsbygninger og en gyllebeholder. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, potentielle økologiske forbindelser og værdifulde kulturmiljøer i kommuneplan 2021 for Slagelse Kommune. Desuden ligger ejendommen inden for kystnærhedszonen, og en del af den er omfattet af åbeskyttelseslinjen, dog ikke den ansøgte placering af telemasten. Landsbyen Næsby ved Stranden, ca. 500 meter syd for mastens placering, er udpeget som kulturmiljøkerne, og området omkring masten som kulturmiljøomgivelser.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplanens retningslinje 5.3.3 for kulturmiljøer angiver, at der ikke må ske ændringer af arealers tilstand og anvendelse uden en konkret vurdering af kulturmiljøets bevaringsværdier. For landskabskarakterområdet Stillinge Morænelandskab anbefales det, at tekniske anlæg placeres lavt i terrænet, og at visuel påvirkning prioriteres.

Retningslinje 2.1.1 for antennemaster fastslår, at master så vidt muligt ikke bør opstilles frit i det åbne land, men helst i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer eller bebyggelse. Retningslinje 2.1.4 specificerer, at master ikke må forstyrre oplevelsen af fredede bygninger, fortidsminder, kulturhistoriske anlæg eller Natura 2000-områder.

Ansøgningens baggrund og kommunens begrundelse

Ansøgningen om telemasten er begrundet i ansøgerens dækningsforpligtelse, fastsat af Energistyrelsen, til at levere mobildækning af en vis kvalitet i området. Ansøgeren oplyste, at der ikke fandtes andre egnede høje konstruktioner, og at to alternative placeringer var blevet afvist af lodsejere. Den ansøgte placering er nordvest for ejendommens øvrige bygningsmasse, ca. 20 meter fra et maskinhus.

Slagelse Kommune begrundede sin tilladelse med, at masten opføres for at sikre bedre mobildækning i et område med dækningsforpligtelse. Kommunen lagde vægt på, at kun en lille del af dækningsområdet lå uden for kystnærhedszonen, og at kysten ikke ville blive påvirket. Desuden vurderede kommunen, at masten placeres i et område uden væsentlige udpegninger, og at der tages højde for åbeskyttelseslinjen. Kommunen noterede også, at alternative placeringer var undersøgt uden succes.

Planklagenævnet stadfæstede Slagelse Kommunes afgørelse af 3. februar 2022 om landzonetilladelse til opførelse af en 42 meter høj telemast på ejendommen [A1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Lokalplanpligt

Nævnet fandt, at det ansøgte projekt ikke var lokalplanpligtigt, jf. Planlovens § 13, stk. 2 og Planlovens § 35, stk. 2. Vurderingen baseredes på projektets omfang og de konkrete konsekvenser for området, idet nævnet ikke anså telemasten for et større bygge- eller anlægsarbejde, der ville medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.

Partshøring

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Slagelse Kommunes vurdering af, at [V1] (ejer af [F2]) ikke var part i sagen, og at der derfor ikke var krav om partshøring, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at [F2] ligger ca. 1,3 km fra mastens placering og mere end 500 meter uden for den udpegede bufferzone.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at en telemast, der kræver byggetilladelse, anses for bebyggelse og derfor kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17 fandt ikke anvendelse.

Landzonetilladelse til telemast

Planklagenævnet fandt det godtgjort, at der var et behov for telemasten i området, især med henvisning til Energistyrelsens dækningskrav. Nævnet vurderede, at der ikke fandtes bymæssig bebyggelse eller eksisterende høje konstruktioner i området, hvor masten kunne placeres for at opfylde dækningsforpligtelsen. Nævnet fandt desuden, at den ansøgte placering bedst muligt tog hensyn til landskabelige forhold, herunder åbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Selvom en telemast medfører visuel påvirkning, vægtede den betydelige samfundsmæssige interesse i at opføre masten højere end hensynet til landskabet i denne konkrete sag, i overensstemmelse med Planlovens § 1, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på, at masten placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen, så den ikke fremstår som spredt bebyggelse. Selvom masten vil være synlig fra nærområdet, vurderede nævnet, at opførelsen ikke ville medføre så væsentlige nabogener, at en landzonetilladelse skulle nægtes. Nævnet bemærkede endvidere, at placeringen er uden for bufferzonen omkring [F2] og uden for det område, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende:

• Forhold efter museumsloven, da nævnet ikke har kompetence hertil.
• Den naboretlige tålegrænse, da dette er et privatretligt anliggende, selvom nabogener indgår i nævnets samlede afvejning.
• Tab af ejendomsværdi, da dette ikke er et hensyn, der varetages efter planloven, men kan være en følge af urimelige nabogener, som indgår i den samlede afvejning.
• Delegation af kompetence, da dette er et internt kommunalt anliggende og ikke et retligt spørgsmål, som nævnet kan efterprøve.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.