Kommissionens konklusioner om økonomiske forudsætninger for aktiv forædling er ikke en anfægtelig retsakt under Toldkodeksen

thyssenkrupp Electrical Steel (appellanterne) appellerede en kendelse fra Retten, som afviste deres annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionens konklusioner vedrørende de "økonomiske forudsætninger" for en bevilling til aktiv forædling. Sagen omhandlede fortolkningen af, hvorvidt Kommissionens vurdering i henhold til EU-toldkodeksen (forordning nr. 952/2013) udgjorde en retsakt, der kunne gøres til genstand for et søgsmål efter artikel 263 TEUF.

Euro-Mit Staal BV (EMS) havde ansøgt den nederlandske toldmyndighed om bevilling til aktiv forædling af visse typer kornorienterede elektriske stålprodukter. I henhold til Toldkodeksens artikel 211, stk. 6, skal de økonomiske forudsætninger – om hvorvidt EU-producenters væsentlige interesser risikerer at blive negativt berørt – undersøges på EU-plan, hvis der er bevis for, at dette er sandsynligt.

Kommissionen konkluderede efter en drøftelse i Toldekspertgruppen, at de økonomiske forudsætninger var opfyldt, hvilket vil sige, at EU-producenters interesser ikke risikerede at blive negativt berørt (de omtvistede konklusioner). Denne konklusion blev efterfølgende brugt af den nederlandske toldmyndighed til at tildele EMS bevillingen.

Appellanterne, som er konkurrenter til EMS, anfægtede Kommissionens konklusioner direkte for Retten med henblik på annullation. Retten afviste søgsmålet med den begrundelse, at konklusionerne ikke udgjorde en bindende retsakt, men snarere et forberedende skridt i den nationale toldprocedure. Appellen til Domstolen var rettet mod denne afvisning.

Domstolen forkastede appellen i sin helhed og stadfæstede Rettens konklusion om, at Kommissionens konklusioner om de økonomiske forudsætninger for aktiv forædling er af rent forberedende karakter og dermed ikke en anfægtelig retsakt i henhold til artikel 263 TEUF.

Afgørende faktorer for retsaktens karakter

Domstolen understregede, at kun bestemmelser, uanset form, som tilsigter at have bindende retsvirkninger og væsentligt ændrer en sagsøgers retsstilling, anses for at være anfægtelige i henhold til artikel 263 TEUF.

• Den endelige beslutningskompetence: Den eksklusive kompetence til at træffe afgørelse om bevilling til aktiv forædling ligger hos de nationale toldmyndigheder (Toldkodeksens artikel 22 og 211, stk. 1, litra a)).
• Kommissionens rolle: Undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger, som Kommissionen foretager på EU-plan, udgør udelukkende et mellemliggende og forberedende trin i den nationale beslutningsproces (præmis 59).

Fortolkning af den bindende virkning

Appellanterne argumenterede for, at konklusionen var bindende, da gennemførelsesforordningen (artikel 259, stk. 5) fastsætter, at konklusionen "skal iagttages" af de nationale toldmyndigheder.