Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til jordbærtelt i Roskilde

Roskilde Kommune meddelte den 1. februar 2022 landzonetilladelse til opsætning af et jordbærtelt på matr.nr. [F1], beliggende på adressen [A1], 4000 Roskilde. En lokal forening indgav klage over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommens karakteristika og planforhold

Den pågældende matrikel ligger i landzone og er registreret som en ubebygget landbrugsejendom. Området er i kommuneplan 2019 for Roskilde Kommune udpeget som et område med økologiske forbindelser, støjbelastet areal og fortidsmindeareal. Matriklen er desuden omfattet af Fingerplanen som en del af det ydre storbyområde og ligger delvist inden for kommuneplanramme 4.LB.3 (landområde) og 4.T.1 (tekniske anlæg). Placeringen er tæt på [A2] og grænser op til et område udlagt til blandet bolig og erhverv samt et fremtidigt byzoneområde med planlagt togstation og rangeranlæg.

Det ansøgte jordbærtelt

Ansøgningen omhandlede opsætning af et jordbærtelt i en begrænset periode på 7 til 10 uger årligt. Teltet ønskedes placeret på den ubebyggede matrikel, lige ud til [A3], med ca. 100 meters afstand til nærmeste bebyggelse. Sortimentet skulle begrænses til syv forskellige varetyper, primært uforarbejdede landbrugsprodukter, herunder ansøgerens egne varer, lokale produkter og en enkelt vare fra Fyn. Ansøgeren, der bor ca. 16 km fra den ansøgte placering, havde indgået en lejeaftale for arealet.

Kommunens afgørelse og vilkår

Roskilde Kommune begrundede sin tilladelse med et ønske om at støtte lokale producenter og lokalt producerede varer. Kommunen vurderede, at jordbærteltet med de fastsatte vilkår opfyldte kravene for landzonetilladelse, og at parkerings- og adgangsforholdene var tilstrækkelige. Tilladelsen blev givet med følgende vilkår:

• Salg begrænset til frugt, grønt og lignende lokalt produceret honning.
• Kun danske varer må sælges.
• Minimum 12 af de solgte varer skal være lokalt producerede.
• Højst 6-10 varegrupper.
• Teltet må opsættes tidligst den 7. maj og nedtages senest den 10. juli.
• Teltet må ikke være en fast bygning og skal have en maksimumstørrelse på 12-15 m².
• Parkeringsforholdene må ikke forværres væsentligt.

Planklagenævnet behandlede i sagen spørgsmålene om, hvorvidt forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, og om en sådan tilladelse kunne gives.

Planklagenævnet ændrede Roskilde Kommunes afgørelse til et afslag, hvilket betyder, at kommunens tilladelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet foretog en fuld prøvelse af alle klagepunkter.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, ændret anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der gælder en bagatelgrænse for forhold af begrænset omfang, og kortvarige ændringer i anvendelsen (under 6 uger) udløser som udgangspunkt ikke krav om tilladelse. Dog betragtes gentagen kortvarig anvendelse som blivende karakter.

Stalddørssalg er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, hvis det er et begrænset salg af produkter produceret på gården eller nærliggende gårde, og ikke forudsætter nyt byggeri. Dette betragtes som et led i den jordbrugsmæssige drift og ikke detailhandel.

Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte jordbærtelt kræver landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at teltet ønskes opsat i en periode på 7 til 10 uger årligt, hvilket ikke anses for kortvarigt. Desuden er der ikke tale om stalddørssalg, da salget skal ske fra et lejet areal på en ubebygget landbrugsmatrikel, og ikke fra den ejendom, hvor varerne er produceret. Ingen af undtagelserne i Planloven § 36 fandt anvendelse.

Afslag på landzonetilladelse

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets udvikling. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nævnet vurderede, at jordbærteltet ville stride imod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages efter planlovens landzonebestemmelser. Dette skyldes, at teltet ønskes opført i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at dets placering og størrelse ved [A3] gør det meget synligt i landskabet. Endelig lagde nævnet vægt på, at en tilladelse ville kunne danne grundlag for en uønsket præcedens.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.