Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 164/2022 og kommuneplantillæg nr. 61 vedrørende Ålborgvej i Hadsund - inhabilitet og miljøvurdering

Mariagerfjord Kommune traf den 28. oktober 2021 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 164/2022, Ålborgvej i Hadsund, og forslag til kommuneplantillæg nr. 61. Kommunen vedtog efterfølgende planerne endeligt den 22. juni 2022. En nabo til planområdet klagede over både screeningsafgørelsen og planvedtagelsen. Sagen er genoptaget, se 23/00281.

Planområdet og formål

Planområdet ligger i landzone nord for Hadsund og omfatter to ejendomme, der anvendes som bosted for udsatte borgere. Planklagenævnet havde tidligere, den 18. november 2020, ophævet kommunens landzonetilladelser for udvidelse af bostedet, da nævnet vurderede, at institutionen medførte lokalplanpligt. Formålet med de nu vedtagne planer var at udlægge området til offentlige formål i form af boliger med tilhørende drifts- og personalefaciliteter samt at fastlægge byggefelter for ny bebyggelse og et solcelleanganlæg på et areal på ca. 1,4 ha.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen, som alle vedrører retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3:

• Om der forelå inhabilitet efter reglerne i Forvaltningslovens § 3.
• Om kommunen havde overholdt reglerne om foroffentlighed, jf. Planlovens § 23 c.
• Om lokalplanen var i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
• Om uklarheder i lokalplanen medførte ugyldighed.
• Om lokalplanen havde overholdt reglerne om støjbelastede arealer, jf. Planlovens § 15 a, stk. 1.

Planklagenævnet behandlede ikke øvrige klagepunkter, da disse vedrørte planens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold.

Planklagenævnet ophævede Mariagerfjord Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 164/2022 og kommuneplantillæg nr. 61. Desuden ophævede nævnet screeningsafgørelsen af 28. oktober 2021, da den var uaktuel som følge af ophævelsen af planerne. Dette betyder, at screeningsafgørelsen, kommuneplantillægget og lokalplanen ikke længere er gældende.

Inhabilitet som afgørende mangel

Planklagenævnet fandt, at et byrådsmedlem var inhabil i forbindelse med behandlingen af planforslagene. Dette skyldtes, at byrådsmedlemmets søster var ansat i den institution, der drev bostedet i planområdet, og byrådsmedlemmets svoger var formand for den forening, der ejede en ejendom i planområdet. Disse familiære relationer gav en særlig interesse i sagens udfald, hvilket skabte tvivl om byrådsmedlemmets upartiskhed, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1. Da byrådsmedlemmet havde deltaget i hele sagens behandling, herunder den endelige vedtagelse af planerne, fandt Planklagenævnet, at planerne led af en væsentlig retlig mangel og dermed var ugyldige. Dette var den primære årsag til ophævelsen af planerne.

Øvrige klagepunkter

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i de øvrige klagepunkter:

• Forudgående offentlighed: Kommunen havde indkaldt forslag og idéer til kommuneplantillægget i den fastsatte periode med en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene, hvilket opfyldte kravene i Planlovens § 23 c.
• Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan: Nævnet vurderede, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelse, herunder retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrug. Kommuneplanens retningslinjer var formuleret med et skøn, der tillod den konkrete lokalplanlægning.
• Uklarheder i lokalplanen: Planklagenævnet udtalte, at upræcise eller modstridende bestemmelser i en lokalplan generelt ikke påvirker dens gyldighed, men kan have betydning for kommunens håndhævelse. Nævnet ophæver som udgangspunkt ikke en lokalplan på grund af potentiel fremtidig tvivl om fortolkning.
• Støjbelastede områder: Lokalplanområdet var ikke udpeget som et støjbelastet område i kommuneplanens retningslinjer, og derfor fandt nævnet ikke, at Planlovens § 15 a, stk. 1 var tilsidesat.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.