Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til bålhytte i Dianalund

Sorø Kommune meddelte den 8. februar 2022 landzonetilladelse til opførelse af en ottekantet bålhytte på ejendommen [A1], 4293 Dianalund. Bålhytten, der er på ca. 89 m² med en totalhøjde på 4,6 m, er designet til at rumme omkring 50 personer og inkluderer en sidebygning til madforberedelse. Den er tiltænkt spejderaktiviteter og offentlig brug og skal placeres i umiddelbar nærhed af et eksisterende shelter, ca. 50 meter fra den primære spejderhytte.

Ejendommen, der er 4,4 ha, ligger i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og større sammenhængende landskab i kommuneplan 2019 for Sorø Kommune. Området er desuden beliggende ca. 300 meter nord for Natura 2000-område N156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å.

Forløb forud for kommunens afgørelse

Før kommunens afgørelse blev ansøgningsmaterialet sendt i naboorientering i juni 2021. Under denne proces blev kommunen opmærksom på, at spejderhytten tidligere var blevet udlejet til private fester og arrangementer. Kommunen påbød spejderne at ophøre med disse aktiviteter, da de ikke var forenelige med spejder- eller friluftsformål, hvilket spejderne efterkom.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Sorø Kommune begrundede sin tilladelse med, at bålhytten ville fremme offentlig adgang til rekreative formål i et område, hvor sådanne aktiviteter allerede fandt sted. Kommunen vurderede, at bålhytten var forenelig med kommuneplanens udpegninger og ikke ville medføre væsentlige nabogener. Der blev lagt vægt på den eksisterende skærmende beplantning, som ville mindske bålhyttens visuelle påvirkning af landskabet, samt de vilkår, der blev stillet for at reducere eventuelle gener. Kommunen vurderede desuden, at bålhytten ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt.

Klagen fra beboere

En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen. Klagen fokuserede ikke på spejderaktiviteterne i sig selv, men på frygten for, at bålhytten ville blive brugt til udlejning og offentlig brug døgnet rundt, herunder som festlokale og til almindelig overnatning for op til 50 personer. Klagerne udtrykte bekymring for manglende restriktioner for brugen, hvilket kunne medføre uafbrudt forstyrrelse af dyreliv og omkringboende, samt støjgener fra brugere. Desuden blev bygningens størrelse, højde og placering, som blev anset for at være for tæt på naboerne, kritiseret.

Planklagenævnet stadfæstede Sorø Kommunes landzonetilladelse til opførelse af bålhytten.

Planklagenævnets kompetence og krav om tilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også behandle retlige spørgsmål, herunder om opførelse af en bålhytte kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at den ansøgte bålhytte kræver landzonetilladelse, da ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u eller §§ 36-38 finder anvendelse.

Generelle principper for landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Der kan tages hensyn til urimelige nabogener. Praksis tillader landzonetilladelse til almene rekreative formål, hvis det er foreneligt med landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, især når der er offentlig adgang, og det ikke hindrer friluftsaktiviteter unødigt.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Bålhytten placeres på en ejendom, der allerede anvendes til rekreative formål og aktiviteter.
• Ejendommen er omkranset af træer og beplantning, hvilket giver arealet et havelignende udtryk og afgrænser grunden.
• Der er en samfundsmæssig interesse i at etablere faciliteter til børns og unges fritidsaktiviteter samt offentlig adgang til friluftsaktiviteter.
• Eventuelle nabogener vurderes at være af begrænset omfang, da der ikke forventes en forøgelse af aktiviteten, men snarere bedre faciliteter for den eksisterende aktivitet.
• De vilkår, der er stillet i landzonetilladelsen, har til hensigt at mindske nabogenerne.

Nævnet behandlede ikke klagepunktet om manglende VVM-vurdering, da dette hører under Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.