Ophævelse af påbud om støjvilkår for energilager i Lolland Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Lolland Kommunes afgørelse af 15. februar 2022. Afgørelsen omhandlede et påbud om støjvilkår for et kommende energilager, der opføres i tilknytning til et fjernvarmeværk i udkanten af Rødby. Påbuddet blev meddelt i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 2 og fastsatte støjgrænser identiske med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, herunder 45/40/35 dB(A) for boligområder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddeler afslag på anmodningen om ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Klagen var indbragt af en omboende, der anførte, at energilageret var fejlplaceret højde-, areal- og støjmæssigt, at der allerede var støj- og røggener fra varmeværket, og at energilageret ville medføre skyggegener. Klager anmodede på baggrund af disse punkter om, at klagen ikke skulle tillægges opsættende virkning.

Nævnets vurdering af opsættende virkning

Nævnet har foretaget en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning. Den påklagede afgørelse er et påbud, og klagers opsættende virkning i relation til påbud eller forbud fremgår af Miljøbeskyttelsesloven § 95, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse har en klage opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Nævnets praksis tilsiger, at der skal foreligge særlige forhold for at fravige lovens hovedregel om opsættende virkning. Særlige grunde kan eksempelvis være, hvis forurening giver anledning til akut sundhedsfare, eller hvis det er overvejende sandsynligt, at forureningen vil medføre væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer, hvis efterkommelse af påbuddet skal afvente klagesagsbehandling. Dette omfatter uoprettelig skade eller skade, der kun kan genoprettes over lang tid eller ved en større indsats. Særlige grunde kan også foreligge ved risikobetonede virksomheder med betydelige driftsuheld, hvilket indikerer meget alvorlig forurening eller risiko herfor.

Konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der i den aktuelle sag ikke forelå forhold, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at en klage over et påbud har opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at støjgenerne fra det kommende anlæg ikke kunne anses for at give anledning til akut sundhedsfare eller væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer, mens klagesagen behandles. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.