Klage over Odense Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 8-997, tillæg 1 vedrørende boligområde

Odense Kommune vedtog den 23. marts 2021 endelig lokalplan nr. 8-997 tillæg 1, som omhandler et boligområde. Formålet med lokalplantillægget er at muliggøre etablering af tagterrasser og altaner på en ombygget fabriksbygning, der er beliggende på [A2]-[A3] og [A4]-[A5]. Den oprindelige lokalplan nr. 8-779 tillod ikke altaner og tagterrasser og fastsatte, at fabriksbygningens facader skulle bevares i sin helhed, og at betonrammerne skulle fremstå som rå beton. Lokalplantillægget ændrer disse bestemmelser for at sikre omfang, placering, udformning og fremtoning af de nye elementer. Planens formål og retsvirkninger skal fremgå af lokalplanen, jf. Planlovens § 15, stk. 1.

Klagerens indvendinger

En ejer af ejendomme i planområdet har klaget over planvedtagelsen med to hovedpunkter:

• Saglige og planlægningsmæssige hensyn: Klageren anfører, at lokalplanændringen synes motiveret af manglende udlejning af fabriksbygningens lejeboliger og et behov for at skabe attraktive lejeboliger. Klageren mener, at dette ikke udgør en saglig og planlægningsmæssig begrundelse. Desuden påpeges det, at lokalplantillægget beskriver konsekvenserne for bygninger, der tidligere er vurderet som bevaringsværdige, især fabriksbygningen.
• Berettigede forventninger: Klageren hævder, at den eksisterende, bevarende lokalplan har skabt berettigede forventninger hos grundejerne af de omkringliggende ejendomme, som har indrettet sig i tillid til planens bestemmelser. Klageren, som den oprindelige ejer af det samlede lokalplanområde, har truffet beslutninger om fordyrende projektløsninger og indgået økonomiske aftaler baseret på den oprindelige lokalplans værdier, herunder indbliks- og udsynsforhold. Klageren mener derfor, at kommunen var afskåret fra at ændre de bevarende bestemmelser om fabriksbygningens facader.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Odense Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 8-997 tillæg 1. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Planklagenævnet vurderede, at en kommune til enhver tid kan beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til eksisterende kommunale planer, når det er planlægningsmæssigt relevant, jf. Planlovens § 13, stk. 1. Nævnet fandt, at ønsket om at sikre omfang, placering, udformning og fremtoning af altaner og tagterrasser på den ombyggede fabriksbygning er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Det er ikke et usagligt hensyn at øge lejeboligernes attraktivitet ved etablering af disse faciliteter. Nævnet lagde vægt på, at det ikke i sig selv udgør et usagligt hensyn at vedtage en plan, blot fordi en boligejer eller bygherre har en økonomisk interesse heri. Kommunen har et vidtgående planlægningsmæssigt skøn, som nævnet ikke kan efterprøve, medmindre det vedrører retlige spørgsmål. På denne baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet.

Vurdering af berettigede forventninger

Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke var afskåret fra at vedtage lokalplantillægget på grund af berettigede forventninger hos klageren. Nævnet understregede, at en kommune har ret til at planlægge eller ændre planlægningen for et område, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Generelt kan borgere og andre ikke have berettigede forventninger om, at plangrundlaget for et givent område ikke vil blive ændret, da kommunen altid har mulighed for at gøre dette. Derfor kunne Planklagenævnet heller ikke give medhold i dette klagepunkt.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplantillægget. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne og er endelig, hvilket betyder, at den ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.