Stadfæstelse med ændringer i sag om tillæg til miljøgodkendelse af et svinebrug i Lemvig Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes afgørelse af 8. februar 2022 om tillæg til miljøgodkendelse af et svinebrug. Tillægget omhandlede en udvidelse og ændring af svinebruget på [Adresse 1], Lemvig, som tidligere var miljøgodkendt i 2020. Den ansøgte udvidelse indebar en forlængelse af to eksisterende poltestalde, hvilket ville øge det samlede produktionsareal til 4.302 m² og omfatte mere end 2.000 stipladser til fedesvin. Tillægget fastsatte nye vilkår for produktionsareal, staldsystem, dyretype, lokalisering af nye stalde og staldteknologi, herunder et biologisk luftrensningsanlæg. Kommunen vurderede, at projektet overholdt kravet om bedste tilgængelige teknik (BAT) for ammoniakemission og ikke ville medføre væsentlig påvirkning af den omkringliggende natur, herunder bilag IV-arter, grundvand eller drikkevand. Ligeledes blev det vurderet, at lugt-, støj-, lys- og transportgener ville være acceptable. Kommunen lagde vægt på, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt og placeret i tilknytning til eksisterende bygninger, samt at landskabelige hensyn var varetaget. Der var også meddelt dispensation til placering inden for skovbyggelinjen, da byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt. Kommunen henviste til, at husdyrbruget skulle overholde de generelle regler i Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning for at forebygge forurening af jord og grundvand. Kommunen vurderede, at der ikke var behov for yderligere vilkår til begrænsning af lugtemissionen, da lugtgeneafstandene var overholdt. Endvidere blev det vurderet, at der ikke ville være yderligere støj-, støv-, lys- og transportgener. Klagerne, en lokal forening og en nabo, påklagede afgørelsen den 11. og 14. marts 2022. Klagerne anførte en række punkter, herunder at udvidelsen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig, var i strid med kommuneplanens retningslinjer for landskabs- og kulturhistoriske bevaringsværdier, medførte problematik ved dispensation inden for skovbyggelinjen, og ville medføre store gener i form af lugt, støj, lys, transport og støv. De udtrykte også bekymring for påvirkning af grundvandsressourcen og den biologiske mangfoldighed, samt uoverensstemmelser i produktionsareal og geneafstande. Klagerne rejste desuden spørgsmål om inhabilitet og om, hvorvidt projektet reelt var et barmarksprojekt. Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet Lemvig Kommune om yderligere oplysninger vedrørende luftrensningsanlæggets type og transportopgørelser, idet nævnet umiddelbart forventede en stigning i transporter som følge af udvidelsen. Kommunen svarede, at der ikke var planer om at producere flere sopolte, og at udvidelsen gav mulighed for lavere belægning og bedre dyrevelfærd, hvorfor antallet af transporter forventedes uændret. Kommunen oplyste desuden, at den påklagede afgørelse var truffet uden kommunalbestyrelsens involvering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lemvig Kommunes afgørelse af 8. februar 2022 om tillæg til miljøgodkendelse af svinebruget, dog med specifikke ændringer til vilkårene. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de klagede forhold, men inddrog også grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger.

Inhabilitet

Nævnet fandt ikke, at Lemvig Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel som følge af inhabilitet. Dette skyldtes, at afgørelsen var behandlet administrativt, og kommunalbestyrelsens medlemmer havde ikke deltaget i behandlingen af sagen, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1 og Forvaltningsloven § 3, stk. 3.

Krav om anvendelse af BAT

Nævnet kontrollerede de standardiserede beregninger for ammoniakemission og var enig med Lemvig Kommune i, at husdyrbruget overholdt den lovfastsatte emissionsgrænseværdi og dermed kravet om anvendelse af BAT, jf. Husdyrbrugloven § 27, stk. 2 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 25, stk. 1. Nævnet justerede dog vilkår 6aa og 6ae for at sikre overholdelse af beregningsforudsætningerne. Vilkår 6aa blev ændret til at specificere typen af biologisk luftrensningsanlæg, og vilkår 6ae blev ændret til at fastsætte luftrensningsanlæggets ledningsevne til maksimalt 6 mS/cm i bundkar ved filter 2.

Ammoniakpåvirkning af den omkringliggende natur, herunder bilag IV-arter

Nævnet efterprøvede beregningerne af ammoniakdepositionen og korrigerede for ruheden af et naturpunkt samt indtegningen af gødningsopbevaringslagre. Genberegningen viste, at beskyttelsesniveauerne for kategori 1-, 2- og 3-natur samt natur omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 var overholdt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1, Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 26, Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 27 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 29. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, da der ikke fjernes levesteder, og den indirekte påvirkning via ammoniak vurderes uden betydning, jf. Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 2.

Påvirkning på områdets landskabelige værdier

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes vurdering af, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt og placeret i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 39, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 23, stk. 1. Nævnet bemærkede, at det er uden betydning, at området ikke var udpeget som bevaringsværdigt landskab i den tidligere kommuneplan, da den nugældende kommuneplan bygger på samme landskabsanalyse. For så vidt angår placering inden for skovbyggelinjen, bemærkede nævnet, at forbuddet ikke gælder for erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, der opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2.

Beskyttelsen af grundvand og drikkevand

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes vurdering af, at anlægget kunne placeres uden væsentlig virkning på jord, grundvand og overfladevand, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 39, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at afstandskravene i Husdyrbrugloven § 8, stk. 1 var opfyldt, og at generelle regler i Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning samt vilkår i den oprindelige miljøgodkendelse sikrede mod udsivning.

Lugtgener

Nævnet kontrollerede lugtberegningerne og foretog en genberegning med justeret målepunkt. Beregningen viste, at lugtbeskyttelsesniveauet i Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 31 fortsat var overholdt for alle genekategorier, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24, stk. 1. Der var derfor ikke grundlag for at stille vilkår om yderligere lugtreducerende tiltag.

Øvrige gener i form af støj, støv, lys og transporter

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lemvig Kommunes vurdering og fastsatte vilkår til begrænsning af generne fra husdyrbruget, herunder fra støj, støv, lys og transporter, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 39, stk. 1. Nævnet lagde vægt på afstanden til nærmeste nabo og at transportvejene var korte og ikke passerede nabobeboelser.

Tillægget bortfalder, hvis det ikke er udnyttet senest 6 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. Husdyrbrugloven § 59 a, stk. 1.