Afgørelse i klagesag om Fanø Kommunes screeningsafgørelse om, at kommuneplan 2021 ikke kræver miljøvurdering

Fanø Kommune traf den 13. december 2021 afgørelse om, at kommuneplan 2021 for Fanø Kommune ikke skulle miljøvurderes (screeningsafgørelse). Danmarks Naturfredningsforening, Fanø, klagede over denne afgørelse.

Planklagenævnet behandlede i denne sag flere centrale spørgsmål:

• Om planen var omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering eller kunne screenes.
• Om proceduren for offentliggørelse af screeningsafgørelsen var i overensstemmelse med miljøvurderingslovens krav.
• Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt, især i lyset af klagerens anførsler om nye oplysninger og ændringer i de faktiske forhold på Fanø.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

En obligatorisk miljøvurdering skal gennemføres for planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, og som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Dette gælder også for planer omfattet af lovens bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1. Hvis en plan fastlægger anvendelsen af et mindre område lokalt eller kun indeholder mindre ændringer, kræves der dog kun en miljøvurdering, hvis planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1.

Offentliggørelse af screeningsafgørelsen

En kommunes screeningsafgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af en plan, skal offentliggøres med en begrundelse snarest muligt og før den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen, jf. Miljøvurderingsloven § 33. Formålet er at sikre, at en eventuel klage over afgørelsen kan indgives inden planens vedtagelse.

Indholdet af miljøscreeningen

Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn i planlægningen. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3, som indeholder kriterier for at bestemme planens sandsynlige indvirkning på miljøet. Kravene til screeningens omfang og detaljeringsgrad afhænger af de konkrete forhold, herunder planforslagets indhold, områdets sårbarhed og eksisterende planlægning. Der er ikke krav om at inddrage alle tænkelige miljøparametre, men kun relevante kriterier, og der skal være tale om en væsentlig indvirkning, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2. En screening er en oversigtlig vurdering, ikke en detaljeret undersøgelse, og kan ofte baseres på eksisterende oplysninger. Miljøvurderingsloven indeholder ikke krav om besigtigelser eller detaljerede undersøgelser i screeningssager. Klageren anførte, at Fanø Kommune burde have anvendt det brede miljøbegreb, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Fanø Kommunes screeningsafgørelse af 13. december 2021. Dette betyder, at screeningsafgørelsen og kommuneplan 2021 fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1. Da kommuneplan 2021 er udarbejdet i henhold til planloven, kan screeningsafgørelsen påklages til Planklagenævnet. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommuneplan 2021 ville påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Nævnet vurderede, at den miljøscreenede plan udgjorde en mindre ændring af det eksisterende plangrundlag og derfor ikke var omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Dette skyldtes, at kommuneplan 2021 i væsentligt omfang byggede på kommuneplan 2017, og at ændringerne primært var opdateringer og tilpasninger. Større ændringer var desuden sket via kommuneplantillæg til kommuneplan 2017, som allerede var særskilt screenet eller miljøvurderet.

Vurdering af offentliggørelse af screeningsafgørelsen

Fanø Kommune oplyste, at screeningen af kommuneplan 2021 blev indsat i planen og offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den endelige planvedtagelse. Planklagenævnet fandt, at kommunen dermed havde tilsidesat pligten til at offentliggøre screeningsafgørelsen før den endelige vedtagelse af kommuneplan 2021, jf. Miljøvurderingsloven § 33. Nævnet vurderede dog, at denne mangel ikke var en væsentlig retlig mangel, der førte til afgørelsens ugyldighed. Dette skyldtes, at den vedtagne kommuneplan kun indebar begrænsede ændringer i forhold til det hidtidige plangrundlag, og at manglen ikke havde afskåret muligheden for at klage over screeningsafgørelsen og få dens indhold efterprøvet.

Vurdering af indholdet af Fanø Kommunes miljøscreening

Planklagenævnet fandt, at Fanø Kommune havde foretaget den fornødne vurdering af kommuneplanens miljøpåvirkninger i forbindelse med miljøscreeningen, jf. Miljøvurderingsloven § 10 og bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at miljøscreeningen ikke udløste krav om miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 3, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Nævnet lagde vægt på planens overordnede karakter og at den primært var en opdatering. Selvom der var ny viden om faktiske forhold, vurderede nævnet, at der ikke var oplysninger, der understøttede, at planens vedtagelse ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.