Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 16.33 til opførelse af etageboliger i Gribskov Kommune

Kommunens Afgørelse

Kommunen gav byggetilladelse til etageboliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel og dispenserede fra lokalplanens § 5.1, § 5.3, § 5.7 (vej- og stiforhold), § 8.2 (boligtyper i delområde A), § 8.13 og § 8.14 (etageantal og afstand til vejskel for etageboligbebyggelse) samt § 9.1 (facademateriale).

Kommunen begrundede dispensationen fra § 8.2 med, at etagebyggeriet med vandrette lejlighedsskel i 2 etager ikke ville syne anderledes end rækkehuse med lodrette lejlighedsskel. Dispensationen fra § 8.13 (2½ etage til 2 etager) blev begrundet med, at et byggeri i 2 etager med en totalhøjde på maksimalt 6,5 m ville være mindre til gene end et byggeri i 2½ etage med en totalhøjde på 12 m.

Klagen

Grundejerforeningen klagede over, at projektet var i strid med lokalplanens kortbilag 3 (manglende fælles friareal), § 8.2 (boligtype), §§ 8.9 og 8.10 (række- og klyngehuse) og § 8.7 (bebyggelsesprocent). Desuden klagede foreningen over manglende partshøring og naboorientering samt manglende iagttagelse af lokalplanens § 11.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Gribskov Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En byggetilladelse forstås som en afgørelse om overensstemmelse med lokalplanen, medmindre der er dispenseret herfra.

Klageberettigelse

Planklagenævnet fandt, at grundejerforeningen var klageberettiget, jf. Planloven § 59. Dette skyldes, at foreningens medlemmer bor direkte over for den påtænkte bebyggelse, og der kun er en vej og parkeringsarealer imellem.

Umiddelbart Tilladt eller Krav om Dispensation

Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Kortbilag har kun bindende virkning, hvis de er henvist til i bestemmelserne.

Lokalplanens § 5.1, § 5.3 og § 5.7 (Vej- og Stiforhold)

Planklagenævnet fandt, at de etablerede veje og stier var i strid med lokalplanens § 5.1, § 5.3 og § 5.7, da de afveg fra kortbilag 3, som har bindende virkning. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 7.1 (Fælles Friareal)

Klageren mente, at projektet var i strid med lokalplanens kortbilag 3 vedrørende et fælles friareal. Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte bebyggelse ikke var placeret på det udlagte friareal, og at den derfor var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.1 og ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 8.2 og § 8.13 (Boligtyper og Etageantal)

Planklagenævnet fandt, at opførelse af etageboliger i delområde A2 og opførelse af bebyggelse i 2 etager i delområde A4 var i strid med lokalplanens § 8.2 og § 8.13. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 8.7, § 8.9 og § 8.10 (Række- og Klyngehuse)

Planklagenævnet fastslog, at boliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel er etagebebyggelse, ikke række- eller klyngehuse (som har lodret lejlighedsskel). Derfor var den ansøgte bebyggelse ikke reguleret af lokalplanens § 8.7, § 8.9 og § 8.10 og krævede ikke dispensation fra disse bestemmelser, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 8.14 (Afstand til Vejskel)

Da en klynge blev ansøgt opført mere end 4 m fra vejskel, fandt Planklagenævnet, at forholdet var i strid med lokalplanens § 8.14 og krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 9.1 (Facademateriale)

Opførelse af 1. salene i sorte stålplader var i strid med lokalplanens § 9.1, som foreskriver andre materialer. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Lokalplanens § 11 (Betingelse for Byggetilladelse)

• § 11.1 og § 11.2 (Godkendt Bebyggelsesplan): Planklagenævnet fandt, at disse bestemmelser ikke kunne håndhæves som bindende, da de udskød planlægningsmæssige spørgsmål til senere, formløst tilvejebragte planer, som ikke har retsvirkning, jf. Planloven § 18. Bebyggelsen var derfor umiddelbart tilladt efter disse bestemmelser.
• § 11.3 (Bevaring af Søer og Vandhuller): Nævnet fandt, at der ikke var hjemmel i Planloven § 15, stk. 2, til at fastsætte denne bestemmelse, da den vedrørte betingelser for udstedelse af byggetilladelse og ikke ibrugtagning. Bestemmelsen kunne derfor ikke tillægges retsvirkning, og bebyggelsen var umiddelbart tilladt. Bevarelse af beskyttede søer er reguleret af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Mulighed for at give Dispensation

Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 5.1, § 5.3, § 5.7, § 8.2, § 8.13, § 8.14 og § 9.1 ikke var en del af planens principper. Disse bestemmelser er bebyggelsesregulerende og formålsbestemmelsen var for generel til at gøre dem til principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra disse bestemmelser, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser ville kræve en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Partshøring

Planklagenævnet fandt, at grundejerforeningen og dens medlemmer ikke havde partsstatus, da de ikke havde en individuel og væsentlig interesse i sagen, og der var en vej mellem deres ejendomme og den påtænkte bebyggelse. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Naboorientering

Kommunen havde vurderet, at forudgående orientering af grundejerforeningen og naturlavet var af underordnet betydning, da dispensationerne medførte et byggeri, der var mindre end det, lokalplanen foreskrev. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering, jf. Planloven § 20, stk. 1 og Planloven § 20, stk. 2.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende terrænregulering og carporte/udhuse, da disse ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Nævnet bemærkede, at kommunen fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1, og at eventuelle fremtidige afgørelser herom kan påklages.

Forholdet til Naturbeskyttelsesloven § 3 blev heller ikke behandlet, da Planklagenævnet ikke har kompetence efter denne lov. Klager over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven skal rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 1. marts 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.