Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gribskov Kommune meddelte den 1. marts 2022 dispensation fra lokalplan nr. 16.33, Boligområde (nord) i Breddam, Græsted, til opførelse af 60 etageboliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel på matr.nr.1 og matr.nr.2. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at bebyggelsen i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen.
En grundejerforening klagede over afgørelsen, og Planklagenævnet behandlede fire hovedspørgsmål:
Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 16.33, Boligområde (nord) i Breddam, Græsted, og ligger i lokalplanens område I, delområde A2 og A4. Lokalplanen har til formål at udlægge området til boligformål med forskellige boligtyper, herunder etagebebyggelse, og at fastholde områdets grønne karakter med beskyttede naturtyper, herunder en beskyttet sø, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3.
Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for:
Kommunen gav byggetilladelse til etageboliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel og dispenserede fra lokalplanens § 5.1, § 5.3, § 5.7 (vej- og stiforhold), § 8.2 (boligtyper i delområde A), § 8.13 og § 8.14 (etageantal og afstand til vejskel for etageboligbebyggelse) samt § 9.1 (facademateriale).
Kommunen begrundede dispensationen fra § 8.2 med, at etagebyggeriet med vandrette lejlighedsskel i 2 etager ikke ville syne anderledes end rækkehuse med lodrette lejlighedsskel. Dispensationen fra § 8.13 (2½ etage til 2 etager) blev begrundet med, at et byggeri i 2 etager med en totalhøjde på maksimalt 6,5 m ville være mindre til gene end et byggeri i 2½ etage med en totalhøjde på 12 m.
Grundejerforeningen klagede over, at projektet var i strid med lokalplanens kortbilag 3 (manglende fælles friareal), § 8.2 (boligtype), §§ 8.9 og 8.10 (række- og klyngehuse) og § 8.7 (bebyggelsesprocent). Desuden klagede foreningen over manglende partshøring og naboorientering samt manglende iagttagelse af lokalplanens § 11.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Gribskov Kommunes afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En byggetilladelse forstås som en afgørelse om overensstemmelse med lokalplanen, medmindre der er dispenseret herfra.
Planklagenævnet fandt, at grundejerforeningen var klageberettiget, jf. Planloven § 59. Dette skyldes, at foreningens medlemmer bor direkte over for den påtænkte bebyggelse, og der kun er en vej og parkeringsarealer imellem.
Lokalplanbestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Kortbilag har kun bindende virkning, hvis de er henvist til i bestemmelserne.
Planklagenævnet fandt, at de etablerede veje og stier var i strid med lokalplanens § 5.1, § 5.3 og § 5.7, da de afveg fra kortbilag 3, som har bindende virkning. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.
Klageren mente, at projektet var i strid med lokalplanens kortbilag 3 vedrørende et fælles friareal. Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte bebyggelse ikke var placeret på det udlagte friareal, og at den derfor var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.1 og ikke krævede dispensation, jf. Planloven § 19.
Planklagenævnet fandt, at opførelse af etageboliger i delområde A2 og opførelse af bebyggelse i 2 etager i delområde A4 var i strid med lokalplanens § 8.2 og § 8.13. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.
Planklagenævnet fastslog, at boliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel er etagebebyggelse, ikke række- eller klyngehuse (som har lodret lejlighedsskel). Derfor var den ansøgte bebyggelse ikke reguleret af lokalplanens § 8.7, § 8.9 og § 8.10 og krævede ikke dispensation fra disse bestemmelser, jf. Planloven § 19.
Da en klynge blev ansøgt opført mere end 4 m fra vejskel, fandt Planklagenævnet, at forholdet var i strid med lokalplanens § 8.14 og krævede dispensation, jf. Planloven § 19.
Opførelse af 1. salene i sorte stålplader var i strid med lokalplanens § 9.1, som foreskriver andre materialer. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.
Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 5.1, § 5.3, § 5.7, § 8.2, § 8.13, § 8.14 og § 9.1 ikke var en del af planens principper. Disse bestemmelser er bebyggelsesregulerende og formålsbestemmelsen var for generel til at gøre dem til principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra disse bestemmelser, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser ville kræve en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.
Planklagenævnet fandt, at grundejerforeningen og dens medlemmer ikke havde partsstatus, da de ikke havde en individuel og væsentlig interesse i sagen, og der var en vej mellem deres ejendomme og den påtænkte bebyggelse. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
Kommunen havde vurderet, at forudgående orientering af grundejerforeningen og naturlavet var af underordnet betydning, da dispensationerne medførte et byggeri, der var mindre end det, lokalplanen foreskrev. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering, jf. Planloven § 20, stk. 1 og Planloven § 20, stk. 2.
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende terrænregulering og carporte/udhuse, da disse ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Nævnet bemærkede, at kommunen fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1, og at eventuelle fremtidige afgørelser herom kan påklages.
Forholdet til Naturbeskyttelsesloven § 3 blev heller ikke behandlet, da Planklagenævnet ikke har kompetence efter denne lov. Klager over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven skal rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 1. marts 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 3-52, specifikt vedrørende delområde A1. Kommunen havde tilladt opførelse af etageboliger i et område, der ifølge lokalplanen var udlagt til rækkehuse. Klagen omhandlede, at denne dispensation var i strid med lokalplanens bestemmelser og krævede en lokalplanændring.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler Greve Kommunes afgørelser vedrørende etagebyggeri på A1, 2670 Greve. Den 24. juni 2019 traf kommunen afg...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. mart...
Læs mere