Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilskud til skolefrugt og -grønt - manglende sanktionering i henhold til EU-ret
Dato
30. marts 2022
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Projektstøtte
Højdepunkt
Ophævelse og hjemvisning af afgørelse i sag om nedsættelse af udbetaling af tilskud
Lovreferencer
Sagen omhandler en klage fra en virksomhed, der har ansøgt om tilskud til ordningen for skolefrugt og -grønt for perioden 2018-2019. Virksomheden ansøgte oprindeligt om et tilskudsgrundlag på 5.049.831,25 kr., hvilket Landbrugsstyrelsen den 25. juni 2018 meddelte tilsagn om. Efter en anmodning om rateudbetaling for anden periode på 3.464.477,47 kr. traf Landbrugsstyrelsen den 23. december 2019 afgørelse om udbetaling af et reduceret beløb på 1.683.400,58 kr., idet 1.780.422,04 kr. blev anset for ikke-godkendte udgifter. Denne afgørelse blev påklaget, og Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste sagen den 8. juni 2020, da styrelsens afgørelse hvilede på urigtig retsanvendelse vedrørende klassificering af lønudgifter til transportpersonale.
Landbrugsstyrelsens fornyede afgørelse
Landbrugsstyrelsen traf den 9. marts 2021 en fornyet afgørelse, hvor yderligere 141.907,58 kr. blev udbetalt, men hvor 10 udgiftsposter fortsat ikke blev godkendt. Styrelsen begrundede dette med, at udgifterne hørte under virksomhedens almindelige drift og ikke var direkte relateret til skolefrugtordningen. De underkendte udgiftsposter omfattede:
- Renovation
- Elektricitet
- Afgift på biler
- Husleje
- Pakkemateriale og el-løfter (delvist)
- Leasing (delvist, fratrukket forsikringer)
- Pakkeudgifter (ikke tilstrækkeligt dokumenteret)
- Fragt (delvist, fratrukket forgæves kørsel og udgifter til en specifik leverandør)
- Lønudgifter (manglende dokumentation for tilknytning til skolefrugtordningen)
- Brændstof (kun 50% godkendt, da ruter også dækkede catering)
Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til frugt, grønt, mælk og visse mejeriprodukter til uddeling på skoler og dagtilbud m.v. § 12, stk. 1, nr. 2, Bekendtgørelse om tilskud til frugt, grønt, mælk og visse mejeriprodukter til uddeling på skoler og dagtilbud m.v. § 12, stk. 2, Bekendtgørelse om tilskud til frugt, grønt, mælk og visse mejeriprodukter til uddeling på skoler og dagtilbud m.v. § 12, stk. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til frugt, grønt, mælk og visse mejeriprodukter til uddeling på skoler og dagtilbud m.v. § 13, stk. 1, nr. 3 samt vejledningen for skoleåret 2018/2019.
Klagerens anbringender
Klageren anførte, at de underkendte udgiftsposter var nødvendige for virksomhedens drift og for at skabe omsætning, og at skolefrugtordningen udgjorde 66,53 % af virksomhedens samlede omsætning. Klageren mente derfor, at udgifterne skulle anerkendes som tilskudsberettigede, eventuelt med en godkendelse på 66,53 % af beløbet. Klageren stillede sig uforstående over for, at lønudgifter var godkendt i første periode, men ikke i anden, og påpegede, at det ikke var praktisk muligt at redegøre nærmere for lønudgifterne. Endvidere mente klageren, at Landbrugsstyrelsen ikke havde genvurderet fakturaer fra en engrosvirksomhed, selvom dokumentation var indsendt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 9. marts 2021 om nedsættelse af tilskud til ordningen for skolefrugt og -grønt 2018-2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnets afgørelse er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Begrundelse for afgørelsen
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke var i overensstemmelse med EU-retten, specifikt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1. Ifølge denne forordning skal der anvendes en administrativ sanktion, hvis det ansøgte beløb overstiger det godkendte beløb med mere end 10 %.
I denne sag havde klageren anmodet om 3.464.477,47 kr., mens styrelsen kun godkendte 1.825.308,16 kr. Forskellen på 1.638.169,31 kr. udgjorde 47,3 % af det ansøgte beløb. Da denne forskel var væsentligt over 10 %, skulle Landbrugsstyrelsen have anvendt en administrativ sanktion, hvilket ikke var sket. Dette medførte, at styrelsens retsanvendelse var forkert, og det udbetalte beløb var dermed ikke korrekt.
Nævnet har begrænset sin prøvelse til dette forhold i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnets øvrige bemærkninger
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen i den fornyede behandling af sagen bør angive, hvor stort et beløb der er underkendt under de enkelte udgiftsposter, og om udgiftsposten er underkendt som helhed eller delvist. Dette for at sikre klarhed og gennemsigtighed i afgørelsen.
Lignende afgørelser