Planklagenævnets afgørelse om sammenlægning af ejendomme i sommerhusområde ved Mommark

Sagen omhandler en klage fra en grundejerforening over Sønderborg Kommunes indirekte afgørelse af 6. januar 2022. Afgørelsen vedrørte en sammenlægning af ejendommene [A2] og [A3] i 6470 Sydals, som kommunen vurderede var i overensstemmelse med lokalplan nr. LY 25, et sommerhusområde ved Mommark. Grundejerforeningen mente, at sammenlægningen var i strid med lokalplanen, især dens bestemmelser om udstykning.

Ejendommene og lokalplanen

De omhandlede ejendomme, [A2] og [A3], er beliggende i et sommerhusområde og er omfattet af lokalplan nr. LY 25, som blev endeligt vedtaget den 14. september 2005. Lokalplanens § 4.1 fastsætter specifikke regler for udstykning:

• "Udstykning må kun foretages i overensstemmelse med vedhæftede kortbilag 2. Yderligere udstykning må ikke finde sted."

Sagens forløb

Den 7. december 2021 godkendte Geodatastyrelsen en sammenlægning af ejendommene [A2] og [A3], hvilket resulterede i en samlet fast ejendom med et areal på 2.334 m2. Efterfølgende, den 6. januar 2022, udstedte Sønderborg Kommune en byggetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på den sammenlagte ejendom [A2]. Byggetilladelsen var baseret på tegningsmateriale, der angav et grundareal på 2.338 m2. Klagen fra grundejerforeningen blev modtaget af Planklagenævnet den 1. februar 2022.

Klagepunkt

Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt sammenlægningen af ejendommene var umiddelbart tilladt i henhold til Planlovens § 18, eller om den krævede dispensation fra lokalplanens § 4.1. Et yderligere klagepunkt vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed blev ikke behandlet af nævnet, da det ikke vedrørte retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen fra grundejerforeningen, hvilket betyder, at Sønderborg Kommunes afgørelse om sammenlægningen af ejendommene [A2] og [A3] forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Selvom kommunen ikke havde truffet en direkte afgørelse om sammenlægningen, vurderede Planklagenævnet, at kommunen havde truffet en indirekte afgørelse herom i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Kommunen havde godkendt sammenlægningen og vurderet, at den var umiddelbart tilladt, da lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser, der modsatte sig sammenlægning af grundstykker.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Klagen gjorde gældende, at sammenlægningen var i strid med lokalplanens § 4.1, som regulerer udstykning. Planklagenævnet bemærkede, at bestemmelser i en lokalplan er bindende i henhold til Planlovens § 18, og at nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke reguleret af den, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Nævnet fastslog, at lokalplanens § 4.1 udelukkende regulerer udstykninger og ikke sammenlægning af ejendomme (sammatrikuleringer). Dette skyldes, at Udstykningslovens § 8, som var gældende ved lokalplanens vedtagelse, sondrer mellem matrikulære begreber som udstykning og sammenlægning. Da sammenlægninger ikke er reguleret af lokalplanens § 4.1 eller af lokalplanen i øvrigt, fandt Planklagenævnet, at sammenlægningen i den konkrete sag var umiddelbart tilladt og derfor ikke krævede dispensation.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.