Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Mariagerfjord Kommune

Dato

22. marts 2022

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Mariagerfjord Kommunes landzonetilladelse til telemast på

Mariagerfjord Kommune meddelte den 14. april 2021 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj telemast på en ejendom i Mariager. Ejendommen, der er omkring 600 m2, ligger i landzone og indeholder en lav, nedlagt vandværksbygning på ca. 30 m2 samt en eksisterende telemast på ca. 18 m. Området er udpeget som dallandskab, særligt værdifuldt landbrugsområde og større sammenhængende landskab i kommuneplanen.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at telemasten ville bidrage til at opfylde dækningskrav i området, og at den landskabelige karakter ikke ville ændres betydeligt. Kommunen anførte desuden, at alternative placeringer var undersøgt, og at en placering ved vindmøller var uden for dækningsområdet.

En nabo klagede over afgørelsen og anførte, at masten var højere end nødvendigt, og foreslog alternative placeringer, herunder ved vindmøller. Klageren mente også, at der manglede oplysninger om kommunens undersøgelse af alternative placeringer.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om opførelse af en telemast kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnet kan dog ikke tage stilling til spørgsmål om ejendommens ejerforhold eller skel, da landzonetilladelser ikke regulerer privatretlig rådighed over arealer.

Krav om landzonetilladelse

Byggeri, der er fritaget for byggetilladelse i bygningsreglementet, og som anvendes til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9. Ligeledes kræver panelantenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer eller skorstene ikke landzonetilladelse, hvis højden ikke forøges, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, anses dog for bebyggelse og kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser til telemaster

Formålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser samt erhvervslivets vækst, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der lægges stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, hvilket indgår med vægt i vurderingen, jf. Planloven § 1, stk. 2. Samtidig skal værdifulde landskaber bevares, jf. Planloven § 1, stk. 2.

Principper for placering af telemaster omfatter:

  • Prioritering af bymæssig bebyggelse: Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse for at friholde det åbne land.
  • Tilknytning til eksisterende høje konstruktioner: I landzone uden for bymæssig bebyggelse bør master placeres ved eksisterende høje konstruktioner som andre master, vindmøller eller skorstene. Kommunen skal overveje påbud efter Masteloven § 11 om adgang til eksisterende konstruktioner.
  • Tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse: Hvis ovenstående ikke er muligt, bør master placeres ved eksisterende lavere bebyggelse, selvom det medfører flere nabogener, da hensynet til landskabet vejer tungere.
  • Undgåelse af værdifulde landskabsområder: Placering i områder udpeget som værdifulde landskabsområder bør undgås, dog med en konkret vurdering.
  • Alternative placeringsmuligheder: Ansøgeren skal undersøge og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, under hensyntagen til dækningskrav og landskabelige forhold. Kommunen har et stort krav til sagsoplysning og skal påse, at den ansøgte placering er den bedste.

Planklagenævnet fandt, at der var behov for telemasten i området på grund af Energistyrelsens dækningskrav, og at der ikke fandtes bymæssig bebyggelse eller eksisterende høje konstruktioner, som masten kunne placeres i tilknytning til.

Mangelfuld sagsoplysning

Nævnet fandt imidlertid ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering var den bedst mulige i området, set i forhold til nævnets praksis for placering af telemaster. Nævnet lagde vægt på følgende:

  • Den ansøgte placering er fritliggende i det åbne land og uden tilknytning til anden eksisterende lavere bebyggelse end den nedlagte vandværksbygning, som er af beskeden størrelse og højde og med fladt tag. Dette afbøder ikke i tilstrækkelig grad de visuelle gener af telemasten.
  • Kommunen har ikke forholdt sig til konkrete, alternative placeringer af telemasten, men har alene lagt vægt på ansøgerens oplysninger om, at alternative placeringer var undersøgt, og at den af klageren foreslåede placering ved vindmøllerne var uden for søgeområdet.

Afgørelse og hjemvisning

Da kommunen ikke har foretaget en landskabelig vurdering af relevante, alternative placeringer, herunder særligt i tilknytning til eksisterende lavere bebyggelse i området, fandt nævnet, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldig.

Planklagenævnet ophæver Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 14. april 2021 om landzonetilladelse til opførelse af en telemast på 48 m og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder.

Når kommunen behandler sagen igen, skal den redegøre for, at den tilladte placering er den bedst mulige under hensyntagen til både dækningen af området og de landskabelige forhold. Kommunen skal – eventuelt i samarbejde med ansøgeren – undersøge og vurdere mulige alternative placeringer efter de principper, der er beskrevet i afsnit 2.3.3 i sagens oplysninger.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Lignende afgørelser