Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport for en ejendom, hvor klager har påpeget ni forskellige forhold, som ikke var nævnt i rapporten udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig.
Klager har rejst kritik af følgende forhold ved ejendommen:
Klager havde tegnet en ejerskifteforsikring, som dækkede udbedring af revner i murværk, løse sålbænke og fuger ved vinduer. Klager havde en selvrisiko på 5.000 kr. og krævede erstatning for udbedringsomkostningerne. Den bygningssagkyndige afviste erstatningsansvar.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige gav klager delvist medhold.
Nævnet fandt, at den bygningssagkyndige var erstatningsansvarlig for ikke at have registreret synlige revner i murværket. Revnerne burde have været bemærket under den visuelle gennemgang af ejendommen. Erstatningen blev fastsat til 5.000 kr., hvilket svarer til klagers selvrisiko på ejerskifteforsikringen.
Nævnet afviste de resterende otte klagepunkter. Begrundelsen var, at forholdene enten ikke udgjorde en skade, kun udgjorde en bagatelagtig risiko for skade, eller var så ubetydelige, at de ikke kunne forventes registreret i en tilstandsrapport. Dette gjaldt blandt andet løse sålbænke, manglende fuglegitter, revner i indvendige vægge og bagfald i vaskerummet.
Omkostningerne til syns- og skønserklæringen blev delt mellem parterne, således at klager skulle betale 3.500 kr. og den bygningssagkyndige 3.750 kr. Klager fik desuden sit klagegebyr på 275 kr. refunderet.

Finanstilsynet har i juni 2025 gennemført en ordinær inspektion hos DSV Insurance A/S med fokus på ledelsessystemet, hensættelser, risikostyring og solvensforhold.


Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under en ejerskifteforsikring tegnet hos Gjensidige Forsikring i forbindelse med køb af en ejendom. Forsikringstageren overtog huset den 7. juli 2017 på baggrund af en tilstandsrapport af 8. maj 2017, som ikke indeholdt bemærkninger om ydervæggene, og hvor sælger oplyste, at der ikke var kendskab til revner eller skader i væggene. En tidligere tilstandsrapport fra 2010, udarbejdet før sælgerens overtagelse, havde dog anført en K2-anmærkning for facaderne, der beskrev manglende murskaller og mangelfulde fuger.
Fra den 1. juli 2022 kan man få erstatning for bygningsskader forårsaget af langvarig tørke
Naturskaderådet har allerede modtaget over 1900 anmeldelser efter weekendens stormflod. Borgere opfordres til at dokumentere skader grundigt og overholde anmeldelsesfristen den 21. december 2023.
Ejendommen, opført i 1958 med en tilbygning fra 1979, har ydervægge af gasbeton, som i midten af 1980'erne blev efterisoleret med mineraluld, hvorpå murstensskaller blev pålimet. Denne opsætning skete uden brug af armeringsnet eller fibernet, hvilket ifølge flere sagkyndige vurderinger er en byggeteknisk sårbar løsning, selvom den var i overensstemmelse med datidens byggeskik. Klageren anmeldte i april 2018 skader i form af porøse og udfaldne fuger samt revnede og løse murstensskaller på facaderne.
Klagerens påstande: Klageren krævede fuld dækning for nedtagning og genmontering af murstensskallerne med fibernet på alle facader samt dækning af udgifter til sagkyndig bistand på 20.000 kr. Klageren argumenterede for, at den manglende K2-anmærkning i tilstandsrapporten fra 2017 fratog ham muligheden for at undersøge forholdet nærmere før huskøbet. Han anførte, at den tilbudte partielle reparation på 57.750 kr. ikke ville holde og ville medføre nye skader, da den bagvedliggende konstruktion ikke var udført efter nuværende normer. Klageren henviste til, at Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige havde kritiseret den bygningssagkyndige for ikke at anmærke facaderne i tilstandsrapporten.
Selskabets argumenter: Gjensidige Forsikring afviste oprindeligt dækning, men ændrede senere afgørelsen og tilbød partiel dækning for udbedring af manglende/løse fuger og knækkede/løse murstensskaller. Selskabet tilbød også at betale for påsætning af armeringsnet over terrassedør og vindue, hvis nødvendigt. Selskabet fastholdt, at opsætningen af murstensskallerne uden armeringsnet var udført i overensstemmelse med datidens byggeskik, og at det var forventeligt, at skallerne ville løsne sig med alderen. De argumenterede for, at den latente vedligeholdelsesbyrde og det faktum, at et forhold ikke var omtalt i tilstandsrapporten, i sig selv ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet oplyste, at de ville vurdere dækning af undersøgelsesomkostninger, hvis klageren fremsendte fakturaer.
Sagen involverede flere sagkyndige vurderinger, herunder rapporter fra klagerens bygningskonstruktør og syns- og skønsmand, som begge anbefalede fuld nedtagning og genmontering med fibernet. Dansk Miljørådgivning, rekvireret af selskabet, vurderede, at fugningen ikke var udført med tilstrækkelig omhu, men fandt ingen følgeskader. Teknologisk Institut og Rockwool bekræftede, at direkte pålimning af murstensskaller på isoleringsbatts uden armeringsnet var en gængs metode i midten af 1980'erne. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at forholdet burde have været registreret som en K2-anmærkning i tilstandsrapporten og fastsatte erstatning til klagerens selvrisiko på 5.100 kr. Sagen er tegnet i medfør af Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

En forsikringstager klagede over, at dennes retshjælpsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S havde afvist at dække omk...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mere