Nedsættelse af landbrugsstøtte grundet manglende opfyldelse af aktivitetskrav på græsareal

En landbruger ansøgte i marts 2021 om grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for 12,48 ha, herunder mark nr. 5-0 på 2,06 ha med permanent græs. Landbrugsstyrelsen informerede i oktober 2021 landbrugeren om, at en satellitbaseret kontrol indikerede, at aktivitetskravet på mark nr. 5-0 sandsynligvis ikke var opfyldt. Landbrugeren blev vejledt om at indsende dokumentation, udføre den påkrævede aktivitet eller trække marken ud af ansøgningen.

Landbrugeren indsendte en ændring til sin ansøgning, men fastholdt ansøgningen for mark nr. 5-0 uden at dokumentere, at aktivitetskravet var opfyldt.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf i januar 2022 afgørelse om at nedsætte støtten. Da aktivitetskravet om slåning eller afgræsning ikke var opfyldt for de 2,06 ha, blev arealet anset for ikke-støtteberettiget. Arealafvigelsen udgjorde 19,77 % af det samlede konstaterede areal, hvilket overstiger grænsen på 10 %. Derfor blev støtten nedsat med 1,5 gange arealafvigelsen, og der blev stillet krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte.

Klagerens anbringender

Landbrugeren klagede over afgørelsen med følgende begrundelser:

• En fejl gjorde, at en rettelse til ansøgningen ikke blev indsendt.
• Marken er en gammel losseplads nær et vandværk og bør ligge uberørt, hvilket måske kunne berettige til dispensation.
• Sanktionen var uforholdsmæssig stor for en lille bedrift og et lille areal.
• Den manglende landbrugsaktivitet i 2021 skyldtes, at det ikke var muligt at leje eller låne dyr til afgræsning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse og gav ikke medhold i klagen. Nævnet korrigerede dog hjemlen for afgørelsen til den korrekte bekendtgørelse, men fandt, at dette ikke havde betydning for sagens udfald.

Manglende opfyldelse af aktivitetskrav

Nævnet lagde til grund, at landbrugeren ikke havde opfyldt aktivitetskravet på marken med permanent græs, som kræver mindst én årlig slåning eller tilstrækkelig afgræsning, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 16, stk. 1. Da kravet ikke var opfyldt, var arealet ikke støtteberettiget.

Sanktion og force majeure

Nævnet fastslog, at sanktionen var en obligatorisk følge af EU-reglerne. Da arealafvigelsen var på over 10 %, skulle støtten nedsættes med 1,5 gange afvigelsen i henhold til artikel 19 a, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014. Der var derfor ikke tale om et forvaltningsretligt skøn, hvor der kunne tages hensyn til bedriftens størrelse eller markens betydning for et vandværk.

Klagerens argument om manglende mulighed for at skaffe dyr til afgræsning blev ikke anerkendt som force majeure. Nævnet vurderede, at situationen ikke var en ekstraordinær eller uforudsigelig omstændighed, som defineret i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, da landbrugeren kunne have opfyldt aktivitetskravet på anden vis, f.eks. ved slåning.