Klage over afgørelse om hegn i overensstemmelse med lokalplan - [A1], Odense N

Odense Kommune traf den 10. juli 2020 afgørelse om, at et hegn på ejendommen [A1], 5270 Odense N, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 42-379, et område nord for Storkeløkken. En grundejerforening i området klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært to spørgsmål: hvorvidt hegnet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 8.5, samt hvorvidt reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planlovens § 20.

Hegnets placering og lokalplanens bestemmelser

Klagen vedrører et 1,48 meter højt træhegn, der er opført langs skel ud mod et fællesareal sydøst for ejendommen. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 42-379, som i § 8.5 fastsætter, at "Hegn i naboskel må kun etableres som levende hegn, undtagen hvor der er opført garage/carport i naboskel."

Kommunens vurdering

Odense Kommune vurderede, at hegnet var opsat et stykke inde på egen grund og derfor betragtede det som et "eget hegn". Kommunen mente, at da hegnet ikke var etableret i selve skellet, var det ikke omfattet af kravet i lokalplanens § 8.5 om, at hegn i naboskel skal være levende hegn. Kommunen fandt derfor, at hegnet var i overensstemmelse med lokalplanen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Odense Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet præciserede, at kommunens brev af 2. november 2021 ikke udgjorde en afgørelse, der kunne påklages, og behandlede derfor klagen som en klage over den oprindelige afgørelse af 10. juli 2020.

Vurdering af lokalplanens overholdelse

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 8.5, der omhandler hegn i naboskel, ikke er tilstrækkeligt klar og præcis til at omfatte skel mod fællesarealer. Da bestemmelsen ikke utvetydigt fastslår, at faste hegn langs skel mod fællesarealer er i strid med lokalplanen, fandt Planklagenævnet, at hegnet er i overensstemmelse med lokalplanens § 8.5 og derfor ikke kræver dispensation, jf. Planlovens § 19.

Vurdering af naboorientering

Da Planklagenævnet fandt, at hegnet var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering i medfør af Planlovens § 20, stk. 1. Bestemmelsen om naboorientering gælder kun, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende lokalplanens hensigtsmæssighed, da dette ikke er et retligt spørgsmål under planloven. Ligeledes blev klager over andre hegn på ejendommen afvist, da de ikke var omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over. Spørgsmål om kommunens interne delegation af kompetence blev heller ikke behandlet, da dette ikke er et retligt spørgsmål, som nævnet har kompetence til at efterprøve.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede afgørelsen.