Klage over Holbæk Kommunes dispensation til etablering af sti i strid med lokalplan

Holbæk Kommune meddelte den 11. november 2021 dispensation fra lokalplan nr. 2.22, [V1] m.m., til etablering af en sti mellem [A1] og [A2], matr.nr. [F1]. Dispensationen blev givet for at muliggøre en ændret placering af en sti, der skulle erstatte en eksisterende trampesti. Baggrunden for ændringen var en virksomheds behov for at udvide sit parkeringsareal, hvilket medførte et mageskifte af jord med kommunen, som ejer arealet for den nye sti.

Lokalplanens bestemmelser

Det pågældende område er delvist omfattet af lokalplan nr. 2.22, [V1] m.m. Lokalplanens formål (§ 1) omfatter blandt andet at sikre arealudlæg til veje og stier. Specifikt fastsætter lokalplanens § 4.2 og § 4.4 bestemmelser om stiforhold, herunder at der udlægges stiareal i 6 meters bredde, anlagt som dobbeltrettet fællessti med fast belægning i en bredde af 4 meter.

Kommunens dispensation

Kommunens dispensation tillod, at stien etableres med den udformning, der er beskrevet i lokalplanens § 4.4, men forlægges en smule mod nord. Dette indebærer, at kun 1 meter af stiens samlede bredde på 6 meter fortsat ligger inden for lokalplanområdet, mens de resterende 5 meter placeres nord for området. Kommunen begrundede dispensationen med, at stiens placering kun ændres ud for den erhvervsejendom, der initiativtager til ændringen, og at den ændrede placering ikke har indflydelse på lokalplanområdets beboere og virksomheder. Afgørelsen blev meddelt af kommunens afdeling for Byg og Landzone til kommunens afdeling for Trafik, Boliger og Risiko, da kommunen selv ejer arealet.

Klagen og Planklagenævnets fokus

En beboer i området klagede over afgørelsen. Planklagenævnet har i sin behandling af sagen fokuseret på følgende spørgsmål:

• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19.
• Om der forelå myndighedsinhabilitet.
• Om reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planloven § 20.

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende Vandløbsloven, hævd, sagsbehandling (manglende klagevejledning) eller dispensationens hensigtsmæssighed, da disse enten falder uden for nævnets kompetence eller ikke påvirker afgørelsens gyldighed.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Holbæk Kommunes afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 2.22. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, at de bestemmelser i lokalplanens § 4.2 og § 4.4, som dispensationen vedrørte, ikke udgjorde en del af planens principper. Principperne i en lokalplan omfatter typisk formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelser, men sjældent detaljerede bestemmelser om bebyggelsens eller anlægs omfang, udformning og placering, medmindre disse er specifikt fremhævet. Nævnet fandt, at formålsbestemmelsen om stier var en generel opremsning og ikke en fremhævelse af særlig betydning. Derfor havde kommunen hjemmel til at dispensere fra disse bestemmelser i henhold til Planloven § 19.

Klagerens anbringende om, at dispensationen var i strid med kommuneplanen, blev afvist. Kommuneplanens bestemmelser er ikke umiddelbart bindende for borgere, men danner grundlag for lokalplanlægning, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En kommune skal virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. Planloven § 12, stk. 1, men kan dispensere fra en lokalplan, selvom det strider mod kommuneplanen, da dispensationer efter Planloven § 19 er udtrykkeligt undtaget fra dette princip.

Myndighedsinhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at der forelå myndighedsinhabilitet. Selvom der ikke findes udtrykkelige regler om myndighedsinhabilitet, bygger praksis på grundsætningerne om personlig inhabilitet i Forvaltningsloven § 3. En kommune er ikke afskåret fra at behandle ansøgninger, hvor den selv er part, men skal foretage en intensiveret prøvelse. Nævnet fandt ingen tegn på uvedkommende interesser eller nepotisme, og det forhold, at forskellige kommunale afdelinger var involveret, understøttede, at der ikke var inhabilitet.

Naboorientering

Kommunen havde undladt naboorientering med henvisning til, at den ændrede placering var af underordnet betydning for beboerne i lokalplanområdet. Efter Planloven § 20, stk. 1 skal der normalt orienteres, men Planloven § 20, stk. 2 giver mulighed for undtagelse, hvis orienteringen er af underordnet betydning. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering, da den ikke var åbenbart urimelig. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indkomne underskriftsindsamlinger i henhold til Planloven § 20.