Planklagenævnets afslag på genoptagelse af afgørelse om dispensation til nedrivning af sommerhus

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Planklagenævnet den 3. november 2020. Den oprindelige sag vedrørte Fredensborg Kommunes afslag af 23. oktober 2019 på dispensation fra lokalplan nr. H107 for en ejendom i Humlebæk. Ansøgningen om dispensation omhandlede nedrivning af et eksisterende sommerhus på ejendommen, som er kategoriseret som bevaringsværdigt i lokalplanen.

Kommunens oprindelige afgørelse

Fredensborg Kommune meddelte afslag på dispensation fra § 8.2 i lokalplan nr. H107. Denne paragraf omhandler bevaring af eksisterende bebyggelse, hvor bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives uden kommunens tilladelse.

Klage til Planklagenævnet

Ejeren af ejendommen klagede den 30. oktober 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse den 3. november 2020 og gav ikke medhold i klagen.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 9. februar 2022 om genoptagelse af sagen. Anmodningen er baseret på nye faktiske oplysninger vedrørende sommerhusets opførelsesår, som klageren mener er afgørende for dets bevaringsværdi og dermed for spørgsmålet om dispensation.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold.

Klagerens argument for genoptagelse

Klageren anførte, at der forelå nye faktiske oplysninger, idet sommerhuset blev opført i 1947-48 og ikke i 1937, som tidligere antaget af kommunen og Planklagenævnet. Klageren argumenterede for, at opførelsestidspunktet var afgørende for kategoriseringen af sommerhuset som bevaringsværdigt, da samtlige andre bevaringsværdige huse i lokalplanen var opført før 1940. Klageren mente, at denne nye oplysning burde have ført til en anden vurdering af dispensationsansøgningen.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse om at udpege ejendommen som bevaringsværdig i lokalplan nr. H107 er en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve. Nævnet bemærkede, at bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse kan optages i en lokalplan, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 18. Kommunen havde således hjemmel til at fastsætte bestemmelser om bevaring af ejendommen.

Nævnet understregede, at det alene kan tage stilling til forhold, der er omfattet af den afgørelse, der er klaget over. Spørgsmålet om sommerhusets bevaringsværdi blev fastlagt i forbindelse med lokalplanens vedtagelse i 2014, og nævnet kunne ikke i forbindelse med en klage over et afslag på dispensation tage stilling til, om kommunen ved vedtagelsen af planen havde tilsidesat forvaltningsretlige grundsætninger.

Planklagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at der var fremlagt nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat. Derfor blev anmodningen om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020 afslået, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.