Ophævelse af dispensation til hævet opholdsareal nær skel
Dato
30. juni 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgøelse i klagesag om Aarhus Kommunes dispensation fra byplanvedtægt til hævet opholds
Aarhus Kommune meddelte den 30. november 2021 dispensation fra byplanvedtægt nr. 6, Område til sommerhusbebyggelse feriekolonier samt offentlige formål ved Ajstrup Strand, til et hævet opholds- og gangareal på ejendommen [A1], 8340 Malling. Dispensationen vedrørte placering nærmere skel end 5 meter, hvilket var i strid med byplanvedtægtens kapitel 5, § 5, stk. 4. Det hævede areal var op til 0,6 meter over terræn og udgjorde 40 m².
To naboer klagede over afgørelsen, og Planklagenævnet behandlede primært spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra byplanvedtægtens kapitel 5, § 5, stk. 4.
Planklagenævnets fortolkning af "bygning"
Planklagenævnet vurderede, at begrebet "bygning" i denne sammenhæng skulle forstås som en snævrere del af "bebyggelse". En bygning defineres som en eller flere faste konstruktioner, der udgør en rumlig helhed med overdækning/tag, og som er egnet til ophold eller opbevaring. Størrelsen, graden af afskærmning mod vejrliget og tilstedeværelsen af dør, port eller lignende indgang indgår også i vurderingen.
Planklagenævnet fandt, at det hævede opholds- og gangareal ikke opfyldte definitionen af en bygning, da det ikke udgjorde en rumlig enhed egnet til ophold eller opbevaring.
Planklagenævnet ophævede Aarhus Kommunes afgørelse af 30. november 2021 om dispensation. Nævnet fandt, at dispensationen var ufornøden, hvilket betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.
Begrundelse for ophævelse
Byplanvedtægtens kapitel 5, § 5, stk. 4, regulerer alene placeringen af "bygninger" i forhold til skel. Da Planklagenævnet vurderede, at det hævede opholds- og gangareal ikke kunne anses for en bygning, var det ikke omfattet af byplanvedtægtens bestemmelse om 5 meters afstand til skel. Forholdet var dermed i overensstemmelse med byplanvedtægten og krævede derfor ikke dispensation, jf. Planlovens § 19.
Forhold der ikke blev behandlet
Planklagenævnet behandlede ikke øvrige klagepunkter, herunder klager over en tidligere afgørelse fra 4. januar 2021, manglende vejledning fra kommunen eller spørgsmål om hensigtsmæssighed og indbliksgener. Dette skyldtes, at nævnet kun kan tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, og kun til forhold omfattet af den konkrete afgørelse, der var påklaget. Spørgsmål om hensigtsmæssighed falder uden for nævnets kompetence.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Lignende afgørelser