Stadfæstelse af nedsættelse af landbrugsstøtte grundet manglende bevægelsesfrihed for får

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om at nedsætte en landbrugers landbrugsstøtte for 2020 med 1 %. Nedsættelsen skyldtes en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav vedrørende dyrs bevægelsesfrihed.

Kontrolbesøg og konstateringer

Ved et kontrolbesøg den 27. februar 2020 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at fire får, herunder en vædder, havde begrænset bevægelsesfrihed. Årsagen var en meget høj dybstrøelsesmåtte i stalden, som flere steder var over en meter høj. Dette medførte, at loftshøjden i visse områder var under en meter, hvilket tvang især vædderen til at dukke hovedet for at passere under loftsbjælker.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen vurderede overtrædelsen som uagtsom og fastsatte en samlet karakter på 7, baseret på en vurdering af overtrædelsens alvor (karakter 1), omfang (karakter 3, da 1 ud af 9 dyr var berørt) og varighed (karakter 3, da forholdet havde stået på i 1-6 måneder). Dette resulterede i en nedsættelse af støtten på 1 %.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at dyrenes bevægelsesfrihed ikke var hæmmet, og at de anvendte fotos var misvisende. Klageren mente, at vædderen ikke var tvunget til at gå under den lave bjælke, og at en bukket holdning er naturlig for får, når de æder. Desuden henviste klageren til en senere kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, som ikke fandt anledning til anmærkninger vedrørende dyrenes bevægelsesfrihed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse om at nedsætte klagerens landbrugsstøtte med 1 %.

Vurdering af begrundelsesmangel

Nævnet konstaterede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse led af en begrundelsesmangel, da den ikke præcist henviste til de specifikke retsregler i Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Manglen blev dog ikke anset for at være af konkret væsentlighed for sagens resultat og medførte derfor ikke ugyldighed.

Overtrædelse af krav om bevægelsesfrihed

Nævnet fandt det dokumenteret, at klageren havde overtrådt kravet om fornøden bevægelsesfrihed i Dyreværnslovens § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at vædderen på grund af den høje dybstrøelsesmåtte og den lave loftshøjde var tvunget til at bukke hovedet for at færdes i en del af stalden. At vædderen kunne have undgået området, ændrede ikke ved, at dens bevægelsesfrihed i stalden som helhed var begrænset. Nævnet tillagde ikke den senere kontrol fra Fødevarestyrelsen betydning, da forholdene kunne have ændret sig i mellemtiden.