Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over, at en tilstandsrapport ikke nævnte nedbøjning af træbjælker og lofter i en stue og en carport. Klageren opdagede nedbøjningen kort efter overtagelsen og mente, at forholdet som minimum burde have været anført med en UN-bemærkning.
Den bygningssagkyndige, der havde udarbejdet rapporten, fastholdt, at nedbøjningen var af kosmetisk karakter og udgjorde en naturlig del af konstruktionen uden risiko for skader.
En udmeldt skønsmand konstaterede en målbar nedbøjning på 3,5 cm i stuen og 6 cm i carporten. Undersøgelsen afdækkede, at tagkonstruktionen var udført på en usædvanlig måde. Gratspær var understøttet af søjler, der overførte hele belastningen til en enkelt tværgående bjælke, hvilket medførte en forøget nedbøjning. Skønsmanden vurderede, at konstruktionen sandsynligvis var udført uden statiske beregninger, men at der ikke var en umiddelbar risiko for skader.
Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige ikke havde begået en fejl ved ikke at bemærke selve den svagt synlige nedbøjning. Dog burde den usædvanlige og synlige tagkonstruktion have medført en K1-bemærkning i tilstandsrapporten, der informerede om den atypiske opbygning og den forventelige større nedbøjning.
Udbedringsomkostningerne blev anslået til 55.000 kr. inklusive moms, med en forbedringsværdi på 30%.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet i strid med god skik for bygningssagkyndige.
Nævnet lagde vægt på skønsmandens erklæring. Selvom den visuelle nedbøjning af lofterne var begrænset, var den bagvedliggende årsag en synlig og usædvanlig tagkonstruktion. En bygningssagkyndig burde have identificeret denne konstruktion som atypisk og potentielt problematisk.
Den bygningssagkyndige burde derfor have anført en K1-bemærkning om den usædvanlige konstruktion og den deraf følgende forventelige større nedbøjning. Ved at undlade dette har den bygningssagkyndige begået en fejl.

En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Ny national brugerundersøgelse viser høj tilfredshed med danske museer, men afslører et markant ønske om mere inddragelse fra den yngre generation.
Deltagerne i paneldebatten på Himmelske Dage var overordnet enige om mange ting, men da det kom til økonomiske løsninger, var holdningerne forskellige.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at ...
Læs mere
Klageren havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Gable Insurance AG (under konkurs) via Husejernes Forsikring A...
Læs mere