Skattepligt af indsætninger på bankkonti - Næringsvirksomhed med antikviteter og loppefund

Sagen omhandler en klager, der driver en murervirksomhed og sideløbende en virksomhed med køb og salg af antikviteter og loppefund. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 baseret på konkrete indsætninger på klagerens private bankkonto, som ikke kunne afstemmes med bilagsmateriale. Skattestyrelsen anså disse indsætninger for at være erhvervsmæssig omsætning i klagerens næringsvirksomhed.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede forhøjelsen med, at klageren drev en erhvervsmæssig virksomhed med salg af antikviteter, karakteriseret ved regelmæssighed, varighed og et ikke-underordnet omfang. De henviste til, at klageren havde modtaget et betydeligt antal MobilePay-overførsler og overførsler fra loppevirksomheder. Da der ikke var indsendt regnskabsmateriale for denne aktivitet, havde Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten ud fra bankkontoudtog i henhold til Skattekontrollovens § 53, stk. 3 og Skattekontrollovens § 74, stk. 3. Skattestyrelsen inkluderede specifikke indsætninger fra salg af gulv, en båd, to stole, overførsler fra klagerens kæreste og lån fra klagerens svoger som skattepligtig omsætning. De fastholdt, at bevisbyrden for, at indtægterne stammede fra allerede beskattede eller undtagne midler, lå hos klageren, med henvisning til SKM2019.560.BR og SKM2008.905.HR. Skattestyrelsen anerkendte et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger, men afviste momsfradrag for disse.

Klagerens argumentation

Klageren anerkendte, at der var tale om en erhvervsmæssig virksomhed med salg af loppefund og antikviteter, og at denne aktivitet var momspligtig, herunder under brugtmomsordningen (Momslovens § 69). Klageren bestred dog, at visse konkrete indsætninger skulle medregnes som erhvervsmæssig indkomst, da de angiveligt vedrørte private salg eller lån:

• Salg af gulv og båd: Klageren hævdede, at disse var private salg af ejendele, der ikke indgik i næringsvirksomheden. For gulvet blev det anført, at det var et fejlkøb til egen bolig, og for båden, at den aldrig havde været anvendt erhvervsmæssigt.
• Salg af to stole: Klageren oplyste, at stolene var købt til privat brug, men videresolgt, da de ikke var komfortable. Billedmateriale af stolene i klagerens stue og et lån til købet blev fremlagt.
• Overførsler fra kæresten: Klageren anførte, at overførslerne var private, og at et Facebook-opslag om et loppemarked ikke ændrede deres karakter. Det blev oplyst, at salget på det omtalte marked var minimalt.
• Overførsler fra svogeren: Klageren forklarede, at 40.000 kr. var tilbagebetaling af udlæg afholdt for svogeren i forbindelse med salg af en andelsbolig, og at de resterende 80.000 kr. var et lån fra svogeren, da denne ikke ønskede at ligge inde med så mange likvider. Lånedokumenter blev fremlagt. Klageren argumenterede, at de af Skattestyrelsen henviste domme om bevisbyrde ikke var direkte sammenlignelige, da transaktionssporet var kendt, og der ikke var tale om kontante, udokumenterede gaver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren drev næringsvirksomhed med køb og salg af antikviteter som en del af sin murervirksomhed. Da klageren ikke havde oplyst sin indkomst fra denne aktivitet, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse i henhold til Skattekontrollovens § 74, stk. 1.

Landsskatteretten traf følgende afgørelse vedrørende de konkrete indsætninger:

• Salg af stole (20.000 kr. den 29. oktober 2020 og 20.000 kr. den 30. oktober 2020): Retten fandt, at salg af stole kunne indeholdes i klagerens næringsvirksomhed med køb og salg af loppefund og antikviteter. Da der ikke var fremlagt dokumentation, kunne salget ikke ske skattefrit. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Salg af gulvbrædder (50.500 kr. den 18. januar 2019): Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om private ejendele, der ikke skulle henføres til murervirksomheden. Retten lagde vægt på, at gulvbrædder er aktiver, der kan anvendes i murervirksomhedens aktiviteter, og at der ikke var fremlagt dokumentation for et privat indkøb. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Salg af båd (50.500 kr. den 1. oktober 2019): Retten fandt, at posteringsteksten alene ikke godtgjorde, at der var tale om salg af privat ejendom, der ikke skulle indgå som omsætning. Der var ikke fremlagt dokumentation for ejerskab og salg af båden. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsler fra kæresten (2020):
  • Overførsler på 6.000 kr., 25.000 kr., 14.000 kr. og 5.000 kr. (i alt 50.000 kr.) blev anset for omsætning i klagerens virksomhed. Retten lagde vægt på, at beløbene lå ud over almindelig daglig husførelse, og at der var en forbindelse til erhvervsmæssig aktivitet (Facebook-reklame for marked).
  • Overførslen på 1.100 kr. den 30. juli 2020 blev derimod anset for at ligge inden for, hvad der kan forventes mellem samboende til dækning af husstandens fælles udgifter. Dette beløb skulle derfor ikke indgå som omsætning i klagerens virksomhed. Virksomhedens omsætning for indkomståret 2020 blev nedsat med 880 kr. ekskl. moms.
• Overførsler fra svogeren (i alt 120.000 kr. i 2020): Klageren havde ikke godtgjort, at der var tale om tilbagebetaling af afholdte udlæg eller reelle lån. Retten lagde vægt på, at pengestrømmen fra de anførte udlæg ikke kunne følges, og at lånedokumenterne var indgået på usædvanlige vilkår uden yderligere underbyggende oplysninger. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019 og nedsatte afgørelsen for indkomståret 2020 med 880 kr. ekskl. moms.