Fradrag for tab på debitorer – Bestridt faktura – Indkomståret 2018

Sagen omhandlede en klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 med henblik på at få godkendt et fradrag for tab på debitorer på 1.425.000 kr. i forbindelse med udstedelse af en kreditnota. Skattestyrelsen havde ikke godkendt fradraget, idet de mente, at tabet ikke var konstateret og endeligt gjort op i indkomståret 2018.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Den 8. februar 2018 sendte klageren en faktura på 2.625.000 kr. ekskl. moms til selskabet [virksomhed2] A/S for udført kloak- og fundamentarbejde. Grundet manglende betaling sendte klageren en påmindelse. Den 31. december 2018 udstedte klageren en kreditnota på 1.425.000 kr. ekskl. moms vedrørende den oprindelige faktura.

Den 2. januar 2019 meddelte [virksomhed2] A/S i et brev til klagerens revisor, at de tilbageholdt 1.425.000 kr. ekskl. moms på grund af mangler ved projektet og modkrav, der oversteg dette beløb. Selskabet anførte, at klageren ikke var berettiget til yderligere betaling. Skattestyrelsen anmodede gentagne gange om yderligere dokumentation for tabet, men modtog ikke dette.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen afviste at godkende fradraget for tab på debitorer og dermed at nedsætte klagerens indkomst for indkomståret 2018. Begrundelsen var, at den fremlagte kreditnota og svarbrev fra debitor ikke var fyldestgørende dokumentation for et reelt tab. Skattestyrelsen mente, at tabet ikke kunne anses for konstateret og endeligt gjort op i indkomståret 2018, da kreditnotaen var dateret 31. december 2018, mens debitors brev først var dateret 2. januar 2019. Skattestyrelsen havde ikke behandlet spørgsmål om genoptagelse af skatteansættelsen for 2019 eller momstilsvaret for 2018/2019, da der ikke var ansøgt herom.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018, subsidiært 2019, med 1.425.000 kr. Klageren argumenterede, at virksomheden valgte at opgive sit krav og udstede en kreditnota, da debitor meddelte, at de ikke ville betale restbeløbet på grund af modkrav for dårligt udført arbejde. Klageren anmodede også om nedsættelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2018 med 356.250 kr., subsidiært for 2019.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at den alene har kompetence til at afgøre klager over Skattestyrelsens afgørelser, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1. Da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 eller momstilsvar for 2018 og 2019, kunne Landsskatteretten ikke tage stilling til disse forhold. Anmodninger herom skulle rettes til Skattestyrelsen i første instans.

Klageren havde anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Skattestyrelsen havde genoptaget ansættelsen, men afvist fradrag for tab på debitorer.

Landsskatteretten fastslog, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1. Beskatning sker som hovedregel på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten (retserhvervelsesprincippet). Det blev fremhævet, at det er berettiget at undlade at indtægtsføre beløb, hvis kravet var bestridt på det tidspunkt, hvor det var afregningsmodent, jf. Højesterets dom af 13. marts 2001 (SKM2001.416.HR).

Skattestyrelsen havde behandlet sagen ud fra reglerne om tab på debitorer, jf. praksis omkring Statsskatteloven §§ 4, 5 og 6, og havde forudsat, at klageren havde erhvervet endelig ret til beløbet, og at fordringen var omfattet af Kursgevinstloven.

Landsskatteretten lagde til grund, at en del af kravet ifølge fakturaen af 8. februar 2018 var blevet bestridt af debitor, [virksomhed2] A/S, i tilknytning til, at kravet var afregningsmodent. Dette fremgik af brev af 2. januar 2019 fra [virksomhed2] A/S, hvor selskabet oplyste om fejl og mangler ved arbejdets udførelse og tilbageholdt 1.425.000 kr. Klageren anerkendte indsigelsen og udstedte en kreditnota på 1.425.000 kr. ekskl. moms den 31. december 2018.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde erhvervet ret til det bestridte beløb. Klageren var derfor berettiget til at undlade at indtægtsføre 1.425.000 kr. i indkomståret 2018.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte klagerens indkomst med 1.425.000 kr. for indkomståret 2018.