Manglende godkendelse af fradrag for kreditnotaer grundet interesseforbindelse og manglende dokumentation

Sagen omhandler en klagers anmodning om at reducere det selvangivne skattepligtige overskud for indkomståret 2010 i den personligt ejede virksomhed, [virksomhed1]. Reduktionen skyldtes udstedte kreditnotaer til selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klagerens ægtefælle tidligere var hovedanpartshaver. Klageren begrundede nedskrivningerne med udeblevne honorarindtægter på grund af et droppet projekt, yderligere nedskrivning af honorarindtægter, samt nødvendigheden af at nedskrive tilgodehavendet for at muliggøre salg af anparterne i [virksomhed2] ApS.

SKAT afviste klagerens anmodning om at reducere overskuddet med 36.800 kr. til 123.503 kr. for indkomståret 2010. SKATs begrundelse var, at der ikke forelå en erhvervsmæssig begrundelse for nedskrivningerne, idet de blev anset for at være foretaget af private årsager for at lette ægtefællens salg af anparterne. SKAT påpegede, at nedskrivningerne ikke var et udslag af normal driftsrisiko, og at dokumentationen for nedskrivningerne var mangelfuld og potentielt tilbagedateret. Endvidere kunne nedskrivningerne ikke betragtes som et tab på debitorer, da der ikke var gjort bestræbelser på at inddrive tilgodehavendet.

Klagerens repræsentant fastholdt, at kreditnotaer på henholdsvis 147.000 kr. (inkl. moms) og 91.816 kr. (ekskl. moms), begge dateret 30. juni 2011, skulle medtages i virksomhedsresultatet. Det blev anført, at selskabet ikke havde midler til at honorere fakturaerne, og at kreditnotaer derfor ligeså godt kunne bogføres som tab på debitorer. Selskabet blev solgt for 130.000 kr., hvoraf den indre værdi udgjorde 30.000 kr. efter indtægtsføring af kreditnotaer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens virksomheds skattepligtige overskud for indkomståret 2010 fra 86.703 kr. til 123.503 kr.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som fastslår, at kun udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten, og at udgiften ikke er en privatudgift. Tilsvarende gælder for driftstab.

Landsskatteretten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Kreditnota af 30. juni 2011 på 147.000 kr. (inkl. moms): Denne vedrørte indkomståret 2011 og faldt derfor uden for den påklagede afgørelse, som alene omhandlede indkomståret 2010.
• Kreditnota af 31. december 2010 på 37.400 kr. (ekskl. moms): Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at denne kreditnota var udstedt, fordi visse arbejder ikke var udført, eller for de nærmere omstændigheder herom.
• Kreditnota af 30. juni 2011 på 91.816 kr. (ekskl. moms): Denne blev anset for at være udstedt med baggrund i interessefællesskabet med den daværende ejer af [virksomhed2] ApS (klagerens ægtefælle) og dermed uden erhvervsmæssig begrundelse. Det blev bemærket, at [virksomhed2] ApS havde positive resultater for både 2009/2010 og 2010/2011, hvilket modsagde påstanden om manglende betalingsevne.
• Manglende inddrivelsesforsøg: Der forelå ingen oplysninger om, at tilgodehavenderne var forsøgt inddrevet retligt, før kreditnotaer blev udstedt. Retten henviste til SKM 2010.393, som angiver, at tab på forretningsdebitorer først kan fratrækkes, når tabet er konstateret og endeligt opgjort, typisk under særlige omstændigheder som konkurs eller insolvens.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at der hverken forelå en fradragsberettiget driftsudgift eller et fradragsberettiget driftstab for indkomståret 2010. SKATs afgørelse blev derfor anset for at være korrekt.