Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed - manglende selvangivelse og dokumentation

Sagen omhandlede Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 for en enkeltmandsvirksomhed. Klageren havde ikke selvangivet virksomhedens resultat og havde ikke fremlagt regnskabsmateriale eller dokumentation for udgifter. Skattestyrelsen baserede sin ansættelse på indsætninger på klagerens bankkonti, som blev anset for omsætning, og skønnede udgifterne til 0 kr. på grund af manglende dokumentation.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 532.868 kr. i 2019 og 671.228 kr. i 2020. Klageren påstod nedsættelse og anførte, at afgørelsen var truffet på et ufuldstændigt grundlag, og at relevant regnskabs- og bogføringsmateriale ville blive eftersendt.

Landsskatteretten fastslog, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde selvangivet fyldestgørende, jf. den dagældende Skattekontrolloven § 2, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6, stk. 3, jf. Skattekontrolloven § 74. Retten fandt, at indsætninger på både erhvervs- og private konti kunne anses for omsætning i virksomheden, især på grund af hyppighed, størrelse og transaktionstekster. Der blev henvist til Statsskatteloven § 4 om skattepligt af indkomst og SKM2008.905.HR vedrørende bevisbyrden for indtægter.

Landsskatteretten identificerede dog interne overførsler mellem klagerens egne konti, som fejlagtigt var medregnet som omsætning. Disse beløb blev fratrukket. Vedrørende udgifter fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for afholdte udgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for fradrag påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten nedsatte herefter Skattestyrelsens afgørelse til 524.534 kr. for 2019 og 666.510 kr. for 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst, da klageren ikke havde selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2019-2020.

Indtægter

Landsskatteretten godkendte Skattestyrelsens ansættelse af indsætninger på klagerens erhvervskonto (betegnet ”business”) som omsætning. For indsætninger på klagerens private konti fandt retten også, at disse som udgangspunkt vedrørte virksomhedens omsætning, baseret på:

• Indsætningernes hyppighed (107 i alt for 2019-2020).
• Beløbenes størrelse (f.eks. 99.250 kr., 27.568 kr., 62.970 kr.).
• Transaktionstekster som ”Faktura XXX”, ”VVS ARB.”, ”Honorar”, ”Mobilepay XXX” og ”[virksomhed2] xxx”.
• Fremlagte fakturaer udstedt af klagerens virksomhed for ”Crowd Safety”.

Landsskatteretten identificerede dog interne overførsler mellem klagerens egne konti, som Skattestyrelsen fejlagtigt havde medregnet som omsætning. Disse overførsler blev fratrukket, da de var modposteret på klagerens øvrige konti, og klagerens egne kontonumre fremgik som modpost. De interne overførsler udgjorde i alt 16.318 kr. (10.418 kr. i 2019 og 5.900 kr. i 2020), hvilket svarede til henholdsvis 8.334 kr. ekskl. moms i 2019 og 4.720 kr. ekskl. moms i 2020.

Udgifter

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at godkende et skønsmæssigt fradrag for udgifter. Dette skyldtes, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Samlet resultat

På baggrund af ovenstående nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskud af virksomhed til følgende: