Landsskatteretten: Momsforhøjelse for blomsterforretning – Årene 2017-2020

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, en blomsterforretning, hvis momstilsvar blev forhøjet af Skattestyrelsen for perioderne 2017-2020. Forhøjelserne skyldtes uoverensstemmelser i angivet salg og fradrag, herunder uregistrerede indtægter fra dagligt salg, online platforme (virksomhed2, virksomhed3, virksomhed4), MobilePay (finans1) transaktioner og uindberettede salgsfakturaer. Derudover blev der foretaget justeringer vedrørende bilrelaterede fradrag (køb, reparation, brændstof, forsikring og vægtafgift), ukorrekte fradrag for køb, der ikke var stilet til virksomheden, samt uregulerede tilbagebetalinger for varekøb og husleje.

Skattestyrelsen argumenterede for, at de uregistrerede indtægter var momspligtige leverancer i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 og skattepligtig indkomst efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Fradrag blev nægtet med henvisning til Momsloven § 37, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, især for privat anvendelse af køretøjer (Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6) og manglende dokumentation for udgifter.

Klagerens repræsentant anførte, at Skattestyrelsen ikke havde opfyldt officialmaksimen ved at undlade at undersøge bruttoavance og privatforbrug, hvilket kunne have berettiget en skønsmæssig ansættelse. Repræsentanten bestred også den lave grænse på 200 kr. for beskatning af private MobilePay-overførsler og henviste til SKM2022.132BR samt en ikke-offentliggjort landsretsdom, der angiver højere grænser. Repræsentanten mente, at Skattestyrelsens skøn var urimeligt og udgjorde forskelsbehandling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser om forhøjelse af momstilsvaret for de fleste afgiftsperioder i 2017-2020. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at anse den konstaterede indkomst for momspligtig og dermed forhøje momstilsvaret.

Landsskatteretten ændrede dog Skattestyrelsens afgørelse for specifikke kvartaler, hvilket resulterede i yderligere forhøjelser for 3. kvartal 2017, 1. kvartal 2018 og 4. kvartal 2019, samt en nedsættelse for 3. kvartal 2020. Disse ændringer var baseret på tidligere afgørelser vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst.

Materiel vurdering

Landsskatteretten henviste til sine afgørelser i sagerne [sag1] og [sag2], hvor Skattestyrelsens indkomstansættelser for de pågældende år blev stadfæstet eller ændret. På samme grundlag fandt retten, at Skattestyrelsen var berettiget til at anse den yderligere indkomst for momspligtig i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.

De samlede forhøjelser af momstilsvaret blev herefter:

Formalitetsvurdering og ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten vurderede, at genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal 2017 – 3. kvartal 2018 var foretaget rettidigt, selvom den ordinære 3-årsfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 var overskredet. Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var opfyldt.

Retten lagde vægt på, at indehaveren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at angive et korrekt afgiftstilsvar, især henset til beløbenes størrelse. Kundskabstidspunktet for Skattestyrelsen blev fastsat til den 16. september 2021, da de sidste bankkontoudtog blev modtaget. Varslingen den 28. februar 2022 og afgørelsen den 16. maj 2022 overholdt dermed 6-måneders- og 3-månedersfristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Landsskatteretten afviste klagerens repræsentants anbringender om, at Skattestyrelsens afgørelser var ugyldige på grund af manglende opfyldelse af officialmaksimen eller urimelige skøn.