Manglende huslejeindtægt ved brug af selskabets lokaler af hovedanpartshavers personlige virksomhed

Sagen omhandlede et selskabs indkomstforhøjelse som følge af, at selskabet havde stillet lokaler vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaverens personligt ejede virksomhed. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indkomst med 18.000 kr. for perioden 1. januar – 30. juni 2017, 35.000 kr. for perioden 1. juli 2017 – 30. juni 2018, og 18.000 kr. for perioden 1. juli – 31. december 2018.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, ejet af [person1], havde siden november 2014 ejet en ejendom, hvor [person1]s personligt ejede virksomhed, [virksomhed2], anvendte lokaler i perioden 2017-2018. Der forelå ingen lejekontrakt, og der var kun bogført en enkelt huslejebetaling på 1.000 kr. i 2018.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at lokalerne var stillet gratis til rådighed for den personligt ejede virksomhed. Dette stred mod armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2, stk. 1, som kræver, at samhandel mellem nærtstående parter skal ske på markedsvilkår. Skattestyrelsen henviste til en tidligere lejekontrakt, der angav en årlig leje på 110.000 kr. for hele ejendommen, men accepterede rådgiverens oplysning om, at den anvendte del (lagerlokalet) havde en lejeværdi på 3.000 kr. pr. måned. Forhøjelsen af selskabets indkomst blev baseret på denne lejeværdi.

Selskabets argumentation

Selskabet bestred forhøjelsen og anførte, at huslejen var betalt indirekte gennem den personligt ejede virksomheds afholdelse af udgifter til renovering, tyverisikring og vedligehold af ejendommen. Den personligt ejede virksomhed havde afholdt udgifter for 338.571 kr. inkl. moms vedrørende ejendommen i 2017-2018, som senere var faktureret selskabet for 350.424 kr. inkl. moms. Selskabet mente desuden, at den skønsmæssige husleje på 3.000 kr. pr. måned ikke afspejlede markedslejen for lagerlokalet i den stand, det var i under den omhandlede periode, da værdien var baseret på forhold efter tyverisikring m.v. var gennemført.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets indkomst, da der ikke var afregnet husleje på markedsvilkår for lokaler stillet til rådighed for hovedanpartshaverens personligt ejede virksomhed.

Landsskatteretten bemærkede følgende juridiske grundlag:

• I henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b er selskaber, der vederlagsfrit stiller fast ejendom til rådighed for hovedanpartshaver eller dennes nærtstående, skattepligtige af den objektive udlejningsværdi.
• Ligningsloven § 2, stk. 1, 1. pkt. fastslår, at handel mellem et anpartsselskab og en fysisk person med bestemmende indflydelse skal ske på markedsvilkår (kontrollerede transaktioner).
• Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 regulerer frister for skatteansættelser, herunder en udvidet frist på seks år for kontrollerede transaktioner.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at:

• Parterne var omfattet af Ligningsloven § 2, stk. 1, da hovedanpartshaveren havde bestemmende indflydelse i selskabet.
• Skattestyrelsens ændring af skatteansættelsen var rettidig i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner.
• Bortset fra en enkelt betaling på 1.000 kr. var der hverken direkte eller indirekte betalt husleje for anvendelsen af lokalerne i 2017-2018. De afholdte udgifter til forbedringer og vedligehold, som den personligt ejede virksomhed havde faktureret selskabet, kunne ikke anses som huslejebetaling.
• Lokalerne måtte derfor anses for at være stillet vederlagsfrit til rådighed for den personligt ejede virksomhed.
• En lejeværdi på 3.000 kr. om måneden for lagerlokalet blev anset for retvisende, baseret på lagerlokalets størrelse, beliggenhed, og sammenholdt med den fastsatte leje i en fremlagt lejekontrakt med en tredjepart for en anden del af ejendommen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets indkomst med henholdsvis 18.000 kr., 35.000 kr. og 18.000 kr. for de omhandlede indkomstperioder.