Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af virksomhedsindkomst vedrørende lejeindtægter fra udlejning af ejendom og inventar til anpartsselskab

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af en personlig virksomheds indkomst for indkomstårene 2010-2012. Forhøjelsen skyldtes manglende indtægtsføring af leje for udlejning af en ejerlejlighed og driftsinventar til et 100% ejet anpartsselskab.

Klageren drev oprindeligt advokatvirksomhed personligt, men overdrog den i 1993 til sit anpartsselskab, som han ejede 100%. Ifølge købekontrakten skulle selskabet leje klagerens ejerlejlighed og driftsinventar. Der blev dog ikke udarbejdet en særskilt skriftlig lejeaftale efterfølgende. Selskabet ophørte med advokatvirksomhed i 2008, men genoptog den fra 1. april 2010 til 30. juni 2012. I de omstridte år drev klagerens private virksomhed alene udlejning til anpartsselskabet.

SKAT forhøjede klagerens indkomst med 100.000 kr. årligt for 2010-2012, fordelt med 75.000 kr. for leje af ejendommen og 25.000 kr. for leje af inventaret. SKAT baserede skønnet på tidligere års leje og princippet om rådighed. Desuden afviste SKAT fradrag for skattemæssige afskrivninger på ejendommen med henvisning til Afskrivningsloven § 14, stk. 2, da ejendommen ikke var afskrivningsberettiget.

Klagerens argumenter

Klageren bestred forhøjelsen og anførte, at der var indgået en aftale i 2008, hvorefter selskabet ikke skulle betale leje, før et oparbejdet underskud var dækket. Klageren gjorde gældende, at aftalen skulle vurderes under hensyntagen til Ligningsloven § 2, stk. 1 (armslængdeprincippet), hvor summen af alle elementer, herunder fri bil stillet til rådighed for klageren, skulle opfylde betingelserne for uafhængige parter. Klageren mente, at et uafhængigt selskab ikke ville have accepteret en yderligere udgift på 100.000 kr. årligt, især da selskabet først genoptog driften 1. april 2010.

Klageren havde begæret syn og skøn for at fastslå markedslejen. Skønsmanden vurderede forskellige scenarier for markedslejen, men fandt det usandsynligt, at lejemålet kunne udlejes på de tidsbegrænsede vilkår til en uafhængig lejer. Klageren fremhævede, at skønsmandens forudsætninger om antal arbejdspladser og istandsættelse ikke stemte overens med de faktiske forhold i 2010.

SKATs opgørelse af virksomhedens resultat var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens virksomhedsindkomst for indkomstårene 2010-2012.

Retten lagde til grund, at ejendommen og driftsinventaret i alle de omhandlede år havde stået til selskabets rådighed. I henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b betragtes vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods som skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten henviste til Højesterets praksis, herunder UfR 2007.2331.HR, UfR 2003.150.HR og UfR 2006.238.HR, som fastslår, at en ejer af erhvervslokaler kan beskattes af en skønnet lejeværdi, når lokalerne vederlagsfrit eller for en uvæsentligt lavere leje er overladt til en nærtstående.

Klageren havde ikke via det indhentede syn og skøn godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over markedslejen. Det bemærkedes, at SKATs skøn svarede til den leje, klageren tidligere havde krævet for at stille lokaler og inventar til rådighed for selskabet.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, herunder forhøjelsen af klagerens indkomst med 100.000 kr. årligt for 2010-2012 og afvisningen af fradrag for afskrivninger på ejendommen.