Klage over Furesø Kommunes afgørelse om opførelse af skole i overensstemmelse med lokalplan nr. 127

Furesø Kommune traf den 8. november 2021 afgørelse om, at opførelse af en skole på ejendommen [A1], 3520 Farum, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 127, Nyt institutionsbyggeri på Farum Kaserne. To lokale foreninger klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet fokuserede på to hovedspørgsmål: om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og om afgørelsen var i strid med planhabitatbekendtgørelsens regler om Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Furesø Kommunes afgørelse om byggetilladelse til en skole på ejendommen [A1] i Farum. Nævnet forstod kommunens byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplan nr. 127, Nyt institutionsbyggeri på Farum Kaserne, hvilket falder inden for Planklagenævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller krav om dispensation

Klagerne gjorde gældende, at byggeriet var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse om at tilgodese livsbetingelserne for stor vandsalamander og spidssnudet frø, og at det derfor krævede dispensation efter Planloven § 19, stk. 1. Planklagenævnet fastslog, at en lokalplans formålsbestemmelse alene fastsætter overordnede målsætninger og ikke i sig selv har bindende retsvirkning. Et forhold, der ønskes reguleret, skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser. Da lokalplanens redegørelse kun er af oplysende karakter, fandt nævnet, at det ansøgte projekt var umiddelbart tilladt efter lokalplanens formålsbestemmelse i § 1, jf. Planloven § 18.

Påvirkning af bilag IV-arter og Natura 2000-områder

Klagerne anførte, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet og reglerne om bilag IV-artsvurdering og Natura 2000, herunder Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5. De henviste til, at Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) er implementeret i dansk ret, herunder planhabitatbekendtgørelsen. Planklagenævnet vurderede, at planhabitatbekendtgørelsens regler, herunder Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, kun finder anvendelse, når der gives dispensation fra en lokalplan efter Planloven § 19 eller landzonetilladelse efter Planloven § 35. Da kommunen i denne sag havde truffet afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med lokalplanen, og således ikke havde givet dispensation, var kommunen ikke forpligtet til at foretage en konkret vurdering af projektets overensstemmelse med habitatdirektivets formål.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende byggelovgivningen (herunder spørgsmål om partshøring efter Forvaltningsloven § 19), miljøvurderingsloven eller naturbeskyttelsesloven, da disse falder uden for nævnets kompetence. Nævnet bemærkede, at klagerne allerede havde videresendt relevante klagepunkter til rette myndigheder, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Konklusion

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Furesø Kommunes afgørelse af 8. november 2021. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.