Afslag på dispensation til udvidelse af træterrasse - Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune afslog den 26. november 2021 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 10.22, Sommerhuse på Mandø, vedrørende udvidelse af en eksisterende træterrasse på ejendommen [A1], 6760 Ribe. Ejendommens ejere klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Lokalplanen fastsætter i § 7.7, at træterrasser højst må udgøre 20 m² og skal etableres helt op mod huset. Kommunen havde tidligere, den 23. november 2020, givet byggetilladelse og dispensation til opførelse af et sommerhus, en overdækning samt en træterrasse på 40 m² på ejendommen. Klageren ansøgte den 4. juni 2021 om dispensation til at udvide terrassen med yderligere 29,3 m².

Kommunens afslag var begrundet i, at områdets naturstatus skulle fastholdes, med henvisning til lokalplanens formålsbestemmelser i § 1.2 og § 1.3. Kommunen anførte, at der allerede var udbygget dobbelt så meget i det konkrete byggefelt, som lokalplanen maksimalt tillader, og at en yderligere belastning af matriklen ikke kunne imødekommes, da den er placeret midt i et beskyttet klit-/overdrevsområde.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i klagesagen: om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af forholdet i henhold til forvaltningsretlige krav, og om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse i henhold til officialprincippet. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Esbjerg Kommunes afgørelse står ved magt.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at den ansøgte udvidelse af træterrassen ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.7 og derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.

Konkret vurdering og planlægningsmæssigt relevante hensyn

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgningen og havde inddraget usaglige hensyn. Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde angivet de hovedhensyn, der var bestemmende for den skønsmæssige vurdering, herunder at områdets naturstatus skulle opretholdes i overensstemmelse med lokalplanens formål i § 1. Nævnet fandt, at disse hensyn var saglige og planlægningsmæssigt relevante. Derfor kunne Planklagenævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Klagerne mente, at kommunens beslutningsgrundlag var mangelfuldt, da der ikke var foretaget en besigtigelse af ejendommen. Planklagenævnet henviste til officialprincippet, som kræver, at kommunen fremskaffer de nødvendige oplysninger, men bemærkede, at der ikke er en generel pligt til at besigtige en ejendom. Kommunen havde adgang til dispensationsansøgning og tegningsmateriale, og nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at en besigtigelse ville have ændret kommunens skønsmæssige vurdering. Derfor kunne Planklagenævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Forhold, der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommunens beskrivelse af byggefelterne, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Klager over afgørelsens hensigtsmæssighed (f.eks. terrassens størrelse i forhold til antal personer) blev afvist, da de ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Endvidere blev klager over kommunens manglende dialog afvist, da isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, der ikke medfører afgørelsens ugyldighed, falder uden for nævnets kompetence. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.