Rådighed over fri sommerbolig overgik til hovedaktionær efter fars død

Sagen omhandlede, hvorvidt et selskabs hovedaktionær skulle beskattes af værdi af fri sommerbolig for årene 2016-2020. Selskabet, som hovedaktionæren havde overtaget gennem et generationsskifte, ejede en sommerbolig, som hovedaktionærens far havde solgt til selskabet i år 2000. Ved salget forbeholdt faren sig en livsvarig brugsret til ejendommen. Faren afgik ved døden i 2018.

Skattestyrelsen mente, at hovedaktionæren havde rådighed over sommerboligen i hele perioden, da den blev benyttet af hans nærtstående (forældrene), og pålagde selskabet at indberette værdien heraf.

Klageren argumenterede for, at selskabet og dermed hovedaktionæren var retligt og faktisk afskåret fra at råde over ejendommen frem til farens død på grund af den livsvarige brugsret. Efter farens død var der usikkerhed om boets behandling, og ejendommen blev anset som et driftsaktiv i selskabets udlejningsvirksomhed. Desuden blev det anført, at overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 12 B, hvilket skulle udelukke beskatning efter § 16.

Landsskatteretten delte sagen op i to perioder. For perioden frem til farens død i 2018 gav retten klageren medhold. Den livsvarige brugsret afskar reelt hovedaktionæren fra at råde over sommerboligen. For perioden efter farens død fandt retten, at rådigheden overgik til hovedaktionæren, da brugsretten bortfaldt. Retten afviste, at ejendommen var et driftsaktiv, og at ligningslovens § 12 B fandt anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten vurderede sagen forskelligt for perioden før og efter hovedaktionærens fars død i 2018.

Perioden frem til farens død (2016 - 2018)

Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at sommerboligen ikke havde været til hovedaktionærens rådighed i denne periode. Retten lagde afgørende vægt på aftalen fra 29. december 2000, hvor hovedaktionærens far ved salget af ejendommen til selskabet sikrede sig en livsvarig brugsret. Denne aftale medførte, at faren havde den fulde rådighed over sommerboligen, og at hovedaktionæren dermed var afskåret fra at råde over den.

Som konsekvens heraf blev Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 ophævet. Selskabets pligt til at indberette værdi af fri sommerbolig for disse år bortfaldt.

Perioden efter farens død (2018 - 2020)

For perioden efter farens død i 2018 fandt Landsskatteretten, at rådigheden over sommerboligen overgik til hovedaktionæren. Begrundelsen var, at den livsvarige brugsret bortfaldt med farens død, hvorfor selskabet, og dermed hovedaktionæren, fik fuld råderet over ejendommen.

Retten bemærkede, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at sommerboligen var erhvervet som et driftsaktiv for selskabet, eller at hovedaktionæren efterfølgende havde fraskrevet sig rådigheden, f.eks. via en fraskrivelseserklæring eller ved udlejning.

Klagerens argument om, at forholdet var reguleret af ligningslovens § 12 B, blev afvist. Retten fandt ikke, at brugsretten udgjorde en kapitaliseret del af købesummen, da faren betalte et årligt vederlag for brugen.

Beskatningen af fri sommerbolig for hovedaktionærer er en rådighedsbeskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, og det er ikke en betingelse, at der sker faktisk privat anvendelse.

Samlet resultat

Landsskatterettens afgørelse medførte følgende ændringer i selskabets indberetningspligt:

Selskabets pligt til at foretage indberetning, jf. skatteindberetningslovens § 6, stk. 1, blev ændret i overensstemmelse hermed. Spørgsmålet om forældelse for 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, blev ikke afgørende, da afgørelsen for dette år blev ophævet på materielt grundlag.