Nægtelse af momsfradrag grundet manglende økonomisk virksomhed

Sagen omhandlede Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for købsmoms på i alt 55.994 kr. for en virksomhed i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Virksomheden, der var registreret inden for kommunikations- og grafisk design samt webudvikling, havde angivet 0 kr. i salgsmoms i hele den påklagede periode, mens der var angivet betydelige beløb i købsmoms.

Skattestyrelsen havde anmodet om års- og skatteregnskaber, momsopgørelser og kontoudtog, men disse var ikke fremlagt. Virksomhedens indehaver havde i stedet fremlagt en stor mængde kvitteringer og fakturaer fra 2016 til 2021, som omfattede udgifter til forplejning, tøj, skønhedsprodukter, boligtilbehør, telefoner, computere, brændstof, dagligvarer og diverse abonnementer. En stor del af dokumenterne angav ikke, hvem der havde afholdt udgifterne, og mange af de dokumenterede udgifter blev af Skattestyrelsen anset for at være af personlig karakter.

Virksomhedens indehaver forklarede, at hun i perioden havde studeret, og at COVID-19-pandemien havde påvirket virksomheden. Hun oplyste om investeringer i virksomheden i årene 2018-2021, men meddelte også, at der ikke havde været kunder i 2019. Hun forventede dog en betydelig omsætning i 2022 efter en re-branding og fremlagde dokumentation for enkelte salg i 2022. Virksomhedens saldobalancer for 2018-2021 viste betydelige underskud og ingen indtægter i 2019-2021, mens den foreløbige balance for 2022 viste et positivt resultat.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at virksomheden ikke havde fremlagt et momsregnskab eller kontospecifikationer for perioden, hvilket var en pligt i henhold til Momsloven § 55 og Momsloven § 74, stk. 4. Da der ikke var indberettet salgsmoms i perioden, og da mange af de fremlagte udgifter blev anset for at være af personlig karakter, vurderede Skattestyrelsen, at der ikke kunne gives fradrag for den angivne købsmoms i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Skattestyrelsen mente ikke, at virksomheden drev en rentabel virksomhed og kunne ikke fremvise konkret dokumentation for salg.

Klagerens påstand

Virksomhedens indehaver fastholdt, at virksomheden havde ret til fradrag for købsmomsen, idet de afholdte udgifter var i virksomhedens interesse. Hun oplyste, at hun nu arbejdede sammen med en revisor og ønskede sagen genovervejet, da materialet ville blive organiseret bedre.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for i alt 55.994 kr. i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021.

Retten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det fremgår heraf, at en afgiftspligtig person er enhver, der selvstændigt udøver økonomisk virksomhed, uanset formål eller resultat. Økonomisk virksomhed defineres som alle former for virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten henviste endvidere til EF-Domstolens sag C-268/83 (Rompelman), der fastslår, at forberedende aktiviteter kan være omfattet af begrebet økonomisk virksomhed, og at der ikke er krav om aktuel momspligtig indtægt på købstidspunktet. Dog skal en erklæret hensigt om at påbegynde økonomisk virksomhed underbygges af objektive momenter.

Endelig henviste retten til Momsloven § 37, stk. 1, der omhandler fradrag for indgående afgift for varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Landsskatteretten fandt, at det ikke i fornødent omfang var godtgjort, at virksomheden havde udøvet økonomisk virksomhed i medfør af Momsloven § 3, stk. 1 i den påklagede periode. Virksomheden blev ikke anset for at være udøvet med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Retten lagde vægt på følgende:

• Der var ikke fremlagt dokumentation for salg eller omsætning i virksomheden.
• Der var angivet 0 kr. i salgsmoms i hele perioden 2019-2021, hvilket indikerede ingen indtægter.
• Der forelå ikke objektive momenter til støtte for en erklæret hensigt om at ville udøve økonomisk virksomhed på et senere tidspunkt. Udgifterne kunne derfor ikke anses for at have karakter af forberedende handlinger.
• Virksomhedsindehaverens oplysninger om studie og COVID-19 som årsager til stilstand kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten konkluderede, at virksomheden ikke var berettiget til at fradrage udgifter til købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1, da virksomheden i den påklagede periode ikke havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af momsfradrag, men med en ændret begrundelse.