Landsskatterettens Afgørelse: Manglende Dokumentation Fører til Stadfæstelse af Skattestyrelsens Forhøjelse

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2019 for en virksomhed, der driver post- og kurertjenester. Klagen drejede sig primært om Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst og nægtelse af fradrag for udgifter til fremmede vognmænd samt andre udgifter på grund af manglende dokumentation. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens indkomst med 2.361.559 kr. og nedsat indgående afgift med 598.524 kr.

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] og havde i 2019 en omsætning på 3.837.711 kr. Skattestyrelsen konstaterede, at to fakturaer på i alt 24.429,61 kr. (inklusive moms) ikke var indtægtsført i 2019. Hovedparten af sagen vedrørte dog nægtelse af fradrag for udgifter til en række underleverandører, herunder [virksomhed2] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed8], [virksomhed9] IVS og [virksomhed10] ApS, med et samlet beløb på 2.174.273 kr. eksklusive moms. Skattestyrelsen begrundede nægtelsen med, at det ikke var dokumenteret, at de fakturerede ydelser var leveret, og at flere fakturaer blev anset for fiktive. Derudover blev fradrag for 167.742 kr. nægtet på grund af generel manglende dokumentation for udgifterne.

Skattestyrelsen fremhævede, at flere af underleverandørerne enten ikke havde angivet salgsmoms, var tvangsafmeldt, eller ikke havde ansatte, der kunne udføre det fakturerede arbejde. Der var også tilfælde af dobbeltbogføring og fakturaer fra et forkert indkomstår. Skattestyrelsen henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for driftsomkostninger. For momsfradrag henviste Skattestyrelsen til Momsloven § 37, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1 samt Momsbekendtgørelsen § 82 vedrørende fakturakrav. Skattestyrelsen påpegede, at bevisbyrden for fradragsret påhviler klageren, og at der i tilfælde af tvivl om fakturaernes realitet påhviler en skærpet bevisbyrde, jf. bl.a. SKM2009.325 ØLR og SKM2019.231.HR.

Klageren gjorde gældende, at de fakturerede ydelser reelt var leveret, og at virksomheden var berettiget til fradrag. Repræsentanten anførte, at anvendelse af underleverandører var almindelig i transportbranchen, og at betalingsoverførsler via banken indikerede realitet bag fakturaerne. Klageren henviste til EU-domstolens praksis, herunder C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski og C-80/11 Mahagében og Dávid, for at argumentere for, at manglende momsafregning hos underleverandører eller mindre væsentlige formelle fejl på fakturaer ikke automatisk skulle føre til nægtelse af fradragsret, så længe de materielle betingelser for levering var opfyldt. Klageren bestred, at der var grundlag for en skærpet bevisbyrde, da Skattestyrelsen ikke havde påstået kædesvig. Klageren erkendte dog visse fejl, herunder dobbeltbogføring af fakturaer og manglende indtægtsførelse af omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed, hvilket indebar en forhøjelse af klagerens indkomst med 2.361.559 kr. og en nedsættelse af indgående afgift med 598.524 kr. Afgørelsen blev truffet på baggrund af manglende dokumentation for afholdte udgifter og realiteten bag fakturerede ydelser.

Yderligere omsætning

Landsskatteretten konstaterede, at der var indbetalt 24.429,61 kr. på virksomhedens bankkonto den 27. december 2019, som ikke var medregnet i indkomstopgørelsen eller afregnet moms af. Da klageren under mødet med Skatteankestyrelsen bekræftede sin enighed i, at beløbet på 19.544 kr. (eksklusive moms) skulle medregnes, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt i henhold til Statsskatteloven § 4.

Regninger fra fremmede vognmænd

Landsskatteretten fandt, at der ikke var sket levering af ydelser mod vederlag fra de angivne underleverandører ([virksomhed2] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed8], [virksomhed9] IVS og [virksomhed10] ApS). Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt ugesedler eller anden dokumentation, der kunne godtgøre, at ydelserne rent faktisk var leveret. Fakturaerne var kun begrænset specificeret, og flere underleverandører havde ifølge oplysningerne ingen ansatte til at udføre arbejdet. Elektroniske pengeoverførsler blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for levering. Dette var i overensstemmelse med Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Specifikke forhold for enkelte underleverandører:

• [virksomhed2] (Bilag 196): Fakturaen var dateret 31. december 2018 og vedrørte derfor ikke indkomståret 2019. Fradrag blev nægtet.
• [virksomhed11] ApS (Bilag 73, 74 og 403): Bilag 74 og 403 var dobbeltbogført, og kun én betaling var foretaget. Fremlagte kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S og [virksomhed12] A/S kunne ikke relateres til fakturaerne fra [virksomhed11] ApS, hverken beløbsmæssigt eller med hensyn til udførende part. Fradrag blev nægtet.
• [virksomhed4] ApS (Bilag 81): Fremlagte kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S kunne ikke relateres til fakturaerne fra [virksomhed4] ApS, hverken beløbsmæssigt eller med hensyn til udførende part. Fradrag blev nægtet.
• [virksomhed6] ApS (Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240): Bilag 113 og 236 var dobbeltbogført. Betalinger skete til en litauisk bankkonto, der ikke fremgik af selskabets regnskab, og [virksomhed6] havde ikke angivet moms af disse indbetalinger. Samarbejdsaftalen var identisk med den fra [virksomhed2], og fremlagte kørselsspecifikationer kunne ikke relateres til fakturaerne. Fakturaerne blev anset for fiktive, og fradrag blev nægtet.
• [virksomhed8] (Bilag 258): Fakturaen manglede specifikation af ydelse, udførende part, tidspunkt, omfang, timer, timepris og momsbeløb. Fradrag blev nægtet.
• [virksomhed9] IVS (Bilag 241): Virksomheden havde en lav samlet lønudgift i 2019, hvilket indikerede deltidsansættelser. Landsskatteretten fandt det usandsynligt, at [virksomhed9] IVS havde udført det fakturerede arbejde på 731,50 timer, hvorfor fakturaen blev anset for fiktiv. Fradrag blev nægtet.
• [virksomhed10] ApS (Bilag 242, 243 og 245): Bilag 242 og 243 var påført et ikke-eksisterende CVR-nummer og manglede betalingsbetingelser/bankoplysninger. Bilag 245 var uspecificeret. Fremsendt materiale kunne ikke relateres til fakturaerne, og klageren kunne ikke yderligere redegøre for aktiviteten. Fradrag blev nægtet.

Manglende bilag

Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for udgifter på 167.742 kr. på grund af manglende dokumentation. Landsskatteretten henviste til Bogføringsloven § 5 og Bogføringsloven § 9, der kræver, at alle udgifter dokumenteres med et grundbilag. Da en lang række posteringer manglede bilag, eller kun havde interne bilag, og en gaveudgift (bilag 75) manglede oplysninger om modtager og anledning, fandt Landsskatteretten, at fradrag med rette var nægtet. Dette var også i overensstemmelse med Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2 for private udgifter.