Landsskatteretten: Opgørelse af omsætning, sponsorater og erhvervsmæssig kørsel

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds indkomstopgørelse for indkomstårene 2019 og 2020, hvor Skattestyrelsen havde foretaget forhøjelser af omsætningen og nægtet fradrag for sponsorater og erhvervsmæssig kørsel. Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse og fremlagde yderligere dokumentation under klagesagsbehandlingen.

Omsætning

Skattestyrelsen havde opgjort omsætningen baseret på indsætninger på en debitor samlekonto, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, hvordan de bogførte omsætningsbeløb var opgjort. Klageren anførte, at omsætningen blev bogført i klumper, og at indbetalinger i januar ofte vedrørte faktureret omsætning fra december året før. Under klagesagen fremlagde klageren en række fakturaer, som Skattestyrelsen forsøgte at afstemme med bogføringen. Skattestyrelsen fastholdt dog, at kontrolsporet ikke kunne følges, da fakturaerne manglede bilagsnumre og ikke var fortløbende. Landsskatteretten fandt, at retserhvervelsestidspunktet var sammenfaldende med faktureringstidspunktet, og at bogføringsdatoen skulle lægges til grund for manglende fakturaer. På grund af det omfattende nye fakturamateriale, der blev fremlagt under klagesagsbehandlingen, hjemviste Landsskatteretten spørgsmålet om omsætning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, da retten ikke selv kunne tage stilling til, hvad der var medregnet i den bogførte omsætning.

Sponsorater

Klageren havde fratrukket udgifter til sponsorater på henholdsvis 6.200 kr. i 2019 og 17.500 kr. i 2020. Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag på grund af manglende dokumentation. Klageren fremlagde fakturaer for sponsorater til [boldklub1] (6.200 kr. i 2019 og 7.500 kr. i 2020) samt dokumentation for en donation på 10.000 kr. til Danmarks Indsamlingen i 2020. Landsskatteretten vurderede, at sponsoraterne til [boldklub1] havde en reklamemæssig værdi i form af skiltning og logo på spilletrøjer, og at de stod i rimeligt forhold til sponsoratets størrelse. Donationen til Danmarks Indsamlingen blev også anset for erhvervsmæssigt begrundet, da virksomheden opnåede reklameværdi. Landsskatteretten godkendte derfor fradrag for de fulde beløb for begge år i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 1 og Ligningsloven § 8a.

Erhvervsmæssig kørsel

Klageren havde fratrukket erhvervsmæssig kørsel efter Skatterådets satser, men Skattestyrelsen havde nægtet fradrag på grund af manglende kørselsregnskab. Klageren fremlagde en opgørelse for 2019, men ikke for 2020. Landsskatteretten fandt, at det fremlagte kørselsregnskab for 2019 ikke opfyldte de formelle krav, da det manglede kilometerstand, ikke stemte med bogføringen, og de anførte kilometer ikke kunne afstemmes med Kraks vejviser. Desuden var virksomhedens adresse i kørselsregnskabet angivet forkert for en del af året. Da der ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel, og da retten ikke fandt grundlag for at foretage et skøn, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for erhvervsmæssig kørsel for begge indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at det fremlagte regnskabsmateriale var mangelfuldt, idet en stor del af den underliggende dokumentation manglede, og der var konstateret differencer i forhold til bogføring og kontoudtog. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelige indtægts- og udgiftsbilag, der dokumenterede den fremlagte bogføring. På denne baggrund fandt retten, at klageren ikke havde selvangivet fyldestgørende, og at Skattestyrelsen var berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt og foretage korrektioner af de foretagne fradrag i henhold til Skattekontrolloven § 74.

Omsætning

Retten fastslog, at virksomhedens omsætning skulle medregnes, når der var erhvervet endelig ret til indtægten, og at retserhvervelsestidspunktet i klagerens virksomhed måtte være sammenfaldende med faktureringstidspunktet. For de fremlagte fakturaer anvendtes faktureringstidspunktet som retserhvervelsestidspunktet, og for de øvrige manglende fakturaer lagdes bogføringsdatoen til grund. Det blev bemærket, at det ikke var muligt at følge kontrolsporet, da fakturaerne ikke var påført bilagsnumre fra bogføringen og ikke var udskrevet fortløbende. Henset til omfanget af det fakturamateriale, der var fremlagt under klagesagsbehandlingen, fandt Landsskatteretten, at opgørelsen af virksomhedens omsætning skulle hjemvises til fornyet realitetsbehandling ved Skattestyrelsen som første instans.

Sponsorater

Landsskatteretten forhøjede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for sponsorater med henholdsvis 6.200 kr. i 2019 og 17.500 kr. i 2020. Retten fandt, at sponsoraterne til [boldklub1] havde en reklamemæssig værdi, idet der var reklame for virksomheden i form af et skilt på sponsorvæggen og påtrykt logo på klubbens spilletrøjer. Disse sponsorater blev anset for at have en direkte sammenhæng med virksomhedens aktivitet, og reklameværdien stod i rimeligt forhold til sponsoraternes størrelse i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 1. Bidraget til Danmarks Indsamlingen på 10.000 kr. i 2020 blev ligeledes anset for erhvervsmæssigt begrundet, da virksomheden opnåede en reklameværdi, og var fradragsberettiget efter Ligningsloven § 8a.

Erhvervsmæssig kørsel

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende erhvervsmæssig kørsel. Retten fandt, at klageren havde fremlagt et kørselsregnskab for indkomstårene 2019 og 2020, som ikke opfyldte kravene til et kørselsregnskab i henhold til Ligningsloven § 9b, stk. 1. Dette skyldtes manglende kilometerstand, uoverensstemmelser med Kraks vejviser, og at det opgjorte beløb ikke stemte med bogføringen. Klageren havde således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der kunne gives fradrag for erhvervsmæssig kørsel, og retten fandt ikke grundlag for at skønne fradraget, da det fornødne grundlag herfor ikke forelå.