Eftergivelse af gæld - Folkepensionist - Negativ betalingsevne - Varig forbedring af økonomiske forhold

Sagen omhandler en folkepensionists anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige, primært bestående af misligholdt SU-lån og tilhørende gebyrer og renter. Gældsstyrelsen havde oprindeligt afslået anmodningen, men Landsskatteretten ændrede afgørelsen og imødekom klagerens ønske om eftergivelse.

Klageren, født i 1952, er folkepensionist og har en gæld på 101.454,60 kr. til det offentlige. Gælden stammer fra SU-lån optaget i perioden 2006-2012. Klageren begrundede sin ansøgning med en meget sparsom økonomi, helbredsproblemer opstået under en SSH-uddannelse, der forhindrede hende i at arbejde fysisk, og en efterfølgende overgang til folkepension i 2017. Hun anførte, at hun levede i ekstrem fattigdom og ikke havde råd til basale fornødenheder.

Gældsstyrelsens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen afslog klagerens anmodning med henvisning til Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1. Styrelsen anerkendte, at klageren havde en negativ betalingsevne, men vurderede, at en eftergivelse ikke ville føre til en varig forbedring af hendes økonomiske forhold, da betalingsevnen fortsat ville være negativ. Gældsstyrelsen beregnede klagerens betalingsevne to gange:

Styrelsen fandt heller ikke, at klagerens sociale eller helbredsmæssige forhold i særlig grad talte for eftergivelse efter Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6, da en eftergivelse ikke ville løse den grundlæggende negative betalingsevne.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at hendes negative betalingsevne betød, at hun levede i ekstrem fattigdom, og at det var ulogisk at nægte eftergivelse, når hun ikke havde midler til at betale gælden. Hun fremhævede sin situation som brøkpensionist, der kun modtager 30% af fuld folkepension, og argumenterede for, at hendes økonomi var værre end for enlige kontanthjælpsmodtagere. Hun påpegede også forskellen mellem Gældsstyrelsens rådighedsbeløb (6.790 kr.) og kommunens beregnede rådighedsbeløb (ca. 4.000 kr.), som hun mente var utilstrækkeligt til et værdigt liv i Danmark. Klageren understregede, at hun ikke ejede værdier, ikke havde udsigt til arv, og at hendes helbred forhindrede hende i at arbejde, hvilket gjorde tilbagebetaling umulig. Hun frygtede, at en manglende eftergivelse ville forværre hendes situation yderligere.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten behandlede sagen i henhold til Gældsinddrivelsesloven § 17 og reglerne i Gældsinddrivelsesloven §§ 13-15. Retten anerkendte, at klagerens negative betalingsevne på 1.750 kr. pr. måned (beregnet efter principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 og med henvisning til Inddrivelsesbekendtgørelsen § 45 for rådighedsbeløbet) godtgjorde, at hun ikke var i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser. Retten vurderede herefter, om eftergivelsen ville føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Med henvisning til praksis for gældssanering (herunder Vestre Landsrets kendelse af 13. november 2020, offentliggjort i FM 2020.269), hvor det takstmæssige rådighedsbeløb for en enlig i 2022 er 6.790 kr. (jf. SKM2021.630.GÆLDST), bemærkede Landsskatteretten, at klagerens reelle rådighedsbeløb var 5.040 kr. pr. måned. Retten fandt, at det lavere rådighedsbeløb ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på eftergivelse, såfremt klageren havde vist, at hun kunne leve for beløbet uden at stifte ny gæld. Det blev afgørende, at klageren ikke havde privat gæld og ikke havde stiftet ny gæld til det offentlige. Landsskatteretten inddrog også de oplyste forhold ved gældens opståen, herunder klagerens skade og overgang til folkepension, som yderligere argumenter for eftergivelse. På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at betingelserne for eftergivelse var opfyldt, og ændrede Gældsstyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse og finder, at klageren er berettiget til eftergivelse af sin gæld til det offentlige. Afgørelsen bygger på følgende hovedpunkter:

• Godtgjort manglende betalingsevne: Det blev anset for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Dette blev understøttet af Gældsstyrelsens egen beregning, der viste en negativ betalingsevne på 1.750 kr. pr. måned, udarbejdet i overensstemmelse med principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

• Varig forbedring af økonomiske forhold: Landsskatteretten vurderede, at eftergivelsen ville føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold. Selvom klagerens reelle rådighedsbeløb på 5.040 kr. pr. måned var lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb på 6.790 kr. (jf. SKM2021.630.GÆLDST), blev det afgørende, at klageren havde vist, at hun kunne leve for dette beløb uden at stifte ny gæld. Det blev fremhævet, at klageren ikke havde privat gæld og ikke havde stiftet ny gæld til det offentlige.

• Særlige omstændigheder ved gældens opståen: Landsskatteretten inddrog i sin vurdering de oplyste forhold ved gældens opståen, herunder at klageren optog SU-lån i perioden 2006-2012, pådrog sig en skade under praktik, hvilket førte til et ressourceforløb og efterfølgende overgang til folkepension. Disse omstændigheder understøttede behovet for eftergivelse.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at betingelserne i Gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1 var opfyldt, og at der ikke var andre forhold, der talte imod at meddele eftergivelse.