Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering
Dato
9. maj 2022
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Holbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse til jordpåfyldning
Holbæk Kommune afviste den 1. december 2021 en ansøgning om landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering på ejendommen [A1], 4350 Ugerløse. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som skulle vurdere, om forholdet krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, og om en sådan tilladelse kunne gives.
Ejendommen, der er noteret som landbrugsejendom, ligger i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde samt lavbundsareal i kommuneplanen. Den ligger desuden inden for et område med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Ansøgningens omfang og kommunens vurdering
Den oprindelige anmeldelse fra juni 2021 omfattede terrænregulering af ca. 60.000 m² med tilførsel af ca. 60.000 m³ jord. Denne blev senere udvidet til ca. 77.500 m² med tilførsel af ca. 81.000 m³ jord, fordelt på fire delområder med en gennemsnitlig fyldhøjde på ca. 1 meter og en maksimal højde på ca. 2 meter. Arbejdet forventedes at vare 2-3 måneder.
Kommunen vurderede de fire delområder baseret på luftfotos fra 2001-2021:
Delområde | Areal (m²) | Gennemsnitlig fyldhøjde (m) | Jordmængde (m³) | Kommunens vurdering |
---|---|---|---|---|
1 | 50-55.000 | 1,1 | 52.500 | Ingen bevis for udyrkelighed, regelmæssige spor. |
2 | 20-22.500 | 0,8 | 17.500 | Lavning, løbende vandlidende (ca. 1.500 m² dækket af vand). |
3 | 3.000 | 0,45 | Anslået 3.500 (for 3+4) | Enkeltstående lavning, vandlidende indtil 2011, men dyrkningsproblemer ikke set siden 2021. |
4 | 4.500 | 0,45 | Anslået 3.500 (for 3+4) | Enkeltstående lavning, mindre areal (600-700 m²) vandlidende, øvrig del uden forstyrrelser. |
Kommunen anerkendte, at der var afgrænsede, mindre områder med dyrkningsmæssige problemer, men fandt, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort behovet for at hæve arealet på alle delområder i det ansøgte omfang. Kommunen konkluderede, at terrænreguleringen oversteg, hvad der var landbrugsmæssigt nødvendigt, og derfor udgjorde et deponi, som krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Afslag på landzonetilladelse
Kommunen gav afslag på landzonetilladelsen med henvisning til, at terrænreguleringen ville have en væsentlig negativ landskabelig påvirkning, at kørsel med den store jordmængde ville være en væsentlig gene for beboere og færdsel i området, samt hensynet til at undgå præcedens. Kommunen bemærkede, at afgørelsen var i overensstemmelse med Planklagenævnets praksis.
Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse af 1. december 2021 om afslag på landzonetilladelse til jordpåfyldning og terrænregulering på ejendommen [A1]. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var korrekt, og at den ansøgte terrænregulering oversteg, hvad der var landbrugsmæssigt nødvendigt, og derfor krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Vurdering af krav om landzonetilladelse
Planklagenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå tilstrækkeligt materiale, der understøttede, at der var så væsentlige problemer med landbrugsmaskiner på arealerne, at en terrænregulering i det ansøgte omfang var nødvendig. Selvom der var indikationer på dyrkningsproblemer i enkelte områder, var der ikke konkret materiale, der understøttede behovet for samlet at hæve arealerne i den ansøgte grad. Nævnet bemærkede, at ansøgerens oplysninger om problemets omfang ikke var tilstrækkeligt konkrete, og at luftfotos og skråfotos ikke viste problemer, der forhindrede dyrkning af arealerne uden for de enkelte vandlidende områder. Nævnet understregede, at det alene tog stilling til, om der var tale om ændret anvendelse efter landzonereglerne, og ikke om projektet krævede dispensation efter anden lovgivning, f.eks. miljølovgivningen.
Vurdering af afslag på landzonetilladelse
Planklagenævnet fandt, at der var grundlag for at give afslag på landzonetilladelsen. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Desuden blev der lagt vægt på landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål, og at en terrænændring i det ansøgte omfang ville have en negativ effekt på det naturlige landskab. Nævnet bemærkede, at terrænreguleringen ikke kunne begrundes i en driftsmæssig nødvendighed, og at hensynet til præcedens også spillede en rolle. Nævnet fremhævede, at eventuelle regionale problemer med opbevaring af overskudsjord bør løses gennem planlægning eller lovgivning, ikke gennem et stort antal landzonetilladelser til opbevaring på landbrugsarealer. De af klageren anførte fordele ved terrænreguleringen, såsom forbedret jordkvalitet og reduceret udledning af lattergas, kunne ikke tillægges større vægt end de landskabelige værdier i området.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Lignende afgørelser