Salgsmoms stadfæstet på baggrund af bankindsætninger - Købsmoms hjemvist grundet nye bilag

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af et vognmandsfirmas momstilsvar for årene 2017, 2018 og 2019. Skattestyrelsen foretog ændringerne, da virksomheden ikke fremlagde tilstrækkeligt regnskabsmateriale til at dokumentere de angivne momsbeløb.

De centrale tvistepunkter var:

1. Salgsmoms for 2019: Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen baseret på indsætninger på virksomhedens erhvervskonto. Virksomhedsejeren hævdede, at en del af indsætningerne (2.141.500 kr.) var lån fra et andet selskab, [virksomhed3] ApS, og ikke momspligtig omsætning. Der blev dog ikke fremlagt lånedokumentation.
2. Købsmoms for 2017-2019: Skattestyrelsen nedsatte fradraget for købsmoms markant, da der manglede dokumentation i form af korrekte fakturaer for de afholdte udgifter.
3. Formalitet: Klageren mente, at ansættelsen for 2017 og dele af 2018 var foretaget for sent og i strid med reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Under klagesagen fremlagde virksomheden en betydelig mængde nye bilag for købsmoms, som ikke tidligere havde været set af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar, da det fremlagte regnskabsmateriale var mangelfuldt.

Salgsmoms for 2019

Retten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen. Skattestyrelsen havde baseret sit skøn på indsætninger på virksomhedens erhvervskonto. Landsskatteretten lagde vægt på, at virksomhedsejeren ikke havde løftet bevisbyrden for sin påstand om, at en række overførsler fra et andet selskab var lån og ikke betaling for momspligtige ydelser. Påstanden var ikke underbygget af objektiv dokumentation, såsom et lånedokument. Derfor blev indsætningerne korrekt anset for at være momspligtig omsætning.

Købsmoms for 2017-2019

Sagen om fradrag for købsmoms for hele perioden blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Begrundelsen var, at der under klagesagens behandling var fremlagt et betydeligt antal nye bilag, som ikke havde været en del af Skattestyrelsens oprindelige sagsbehandling. Disse nye oplysninger ændrede sagens grundlag i en sådan grad, at en ny behandling i første instans var nødvendig. Både klageren og Skattestyrelsen var enige i denne hjemvisning under retsmødet.

Formalitet og frister

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse for perioder, hvor den ordinære frist var udløbet. Retten vurderede, at virksomhedsejeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at indberette forkerte momstilsvar og føre et mangelfuldt regnskab, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Desuden var reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 overholdt, da fristen løb fra det tidspunkt, Skattestyrelsen modtog bankkontoudtogene, som gav grundlag for at vurdere sagen.