Gaveafgift ved overdragelse af landbrugsvirksomhed med succession - Kursfastsættelse af latent skat

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af gaveafgiften i forbindelse med overdragelse af en ideel andel på 20% af en landbrugsvirksomhed fra en far til hans søn den 1. januar 2012. Overdragelsen skete med skattemæssig succession i genvundne afskrivninger, ejendomsavance, besætning, beholdninger og betalingsrettigheder. Den centrale uenighed drejede sig om værdiansættelsen af den latente skat, som sønnen succederede i, og dermed beregningen af gaveafgiften.

Klagerens søn overtog 20% af ejendomme og aktiver til en samlet værdi af 3.004.732 kr. efter fradrag af passiver. Overdragelsessummen blev berigtiget dels via et lån fra faderen på 1.535.576 kr. og et indestående på sønnens kapitalkonto på 127.229 kr. Det resterende beløb på 1.341.927 kr. skulle dække den udskudte skat og en eventuel gave. Parterne var enige om, at den samlede avance udgjorde 2.166.501 kr., og den udskudte skat blev beregnet til 957.327 kr., fordelt på genvundne afskrivninger (56%), ejendomsavance (42%) og betalingsrettigheder (56%).

SKATs og klagerens argumenter

SKAT havde oprindeligt opgjort gaveafgiften til 65.884 kr. ved at anvende en passivpost på 30% af avancen (647.540 kr.) i henhold til Kildeskatteloven § 33d, da dette blev anset for mest fordelagtigt. Subsidiært argumenterede SKAT for, at den latente skat skulle kursfastsættes til 50% baseret på retspraksis fra familieretten (UfR 2012.290H), en forventet ejertid på 34 år (til sønnens pensionsalder på 65 år) og en efter-skat-rente på 3%. SKAT fastholdt, at den latente skat skulle behandles som et nedslag i værdiansættelsen og ikke som en del af berigtigelsen.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om en gaveafgift på 21.017 kr. og argumenterede for, at kursen på den udskudte skat skulle fastsættes skønsmæssigt, og at familieretlig praksis ikke var direkte anvendelig på boafgiftslovens område. Klageren mente, at den latente skat var en del af overdragelsessummens berigtigelse og ikke et nedslag i aktivværdien. Klageren påstod, at kursen på den udskudte skat kunne sættes tæt på 100, f.eks. 99%, da faderen ellers ville have opnået samme nettoprovenu ved salg til tredjemand. Subsidiært argumenterede klageren for en ejertid på 20 år og en efter-skat-rente på 1,74% (3% før skat minus 42% skat). Klageren fremførte desuden, at der skulle tages højde for ulemper for sønnen i form af manglende mulighed for bygningsafskrivninger og en væsentligt større fremtidig ejendomsavance som følge af successionen, hvilket burde forøge kursværdien af den udskudte skat. Klageren henviste til SKM2018.552.LSR som en tilsvarende sag, hvor Landsskatteretten havde givet medhold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at der ved overdragelse af virksomhed med succession til børn, hvor en del af overdragelsessummen berigtiges som gave, kan kompenseres for latent skat enten efter Kildeskatteloven § 33c (nedslag i handelsværdi) eller Kildeskatteloven § 33d (passivpost). Retten bekræftede, at den latente skatteforpligtelse er en eventualforpligtelse, der skal kursfastsættes for at afspejle handelsværdien i fri handel, jf. SKM2008.876.LSR og SKM2014.751.SR.

Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af kursfastsættelsen baseret på sagens oplysninger og gældende praksis:

• Ejertid: Henset til sønnens alder på 31 år ved overtagelsen, fastsatte Landsskatteretten en forventet ejertid på 20 år. Dette afveg fra SKATs skøn på 34 år og klagerens subsidiære påstand om 20 år.
• Finansieringsrente: Med henvisning til SKM2018.552.LSR lagde retten vægt på renten for de eksisterende lån, som sønnen overtog. Da hovedparten af gælden i landbrugsvirksomheden havde en før-skat-rente på 1%, blev denne rente anset for passende som finansieringsrente. I overensstemmelse med SKM2015.131.LSR blev en efter-skat-rente på 0,58% (ved en skattesats på 42%) anvendt til diskontering.
• Kursfastsættelse: På baggrund af en ejertid på 20 år og en før-skat-rente på 1% (efter-skat-rente på 0,58%), fastsatte Landsskatteretten kursen for den latente skat til 89. Dette resulterede i en nutidsværdi af den latente skat på 852.021 kr. (0,89 x 957.327 kr.).

Landsskatteretten beregnede herefter gaveafgiften som følger:

Sammenlignet med passivposten efter Kildeskatteloven § 33d, som ville have resulteret i en gaveafgift på 65.687 kr., fandt Landsskatteretten, at anvendelsen af Kildeskatteloven § 33c med den fastsatte kurs på 89 var mest fordelagtig for klageren. SKATs afgørelse blev derfor ændret til en gaveafgift på 35.376 kr.