Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af redskabsskur i sommerhusområde

Sønderborg Kommune afslog den 30. november 2021 en ansøgning om dispensation til opførelse af et redskabsskur på ejendommen [A1] i Mommark. Afslaget skyldtes, at opførelsen var i strid med lokalplan nr. LY 23, Sommerhusområde, Solskrænten i Mommark.

Ejendommen er beliggende i lokalplanens delområde I, hvor lokalplanens § 1, stk. 1, fastsætter, at der ikke må opføres yderligere bebyggelse. Yderligere præciserer lokalplanens § 3, stk. 3, at der inden for delområde I ikke må opføres yderligere bebyggelse, herunder carport/garage, udhus, anneks og overdækket terrasse el.lign. En undtagelse er et fælles udhus på maks. 15 m² inden for et specifikt byggefelt, som ikke omfatter den pågældende ejendom.

Kommunen vurderede, at det ansøgte redskabsskur var i strid med lokalplanens § 3, stk. 3, og at en dispensation ville stride mod lokalplanens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. En grundejerforening klagede over kommunens afgørelse.

Planklagenævnet behandlede i sagen spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 3. Desuden blev det vurderet, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Sønderborg Kommunes afslag på dispensation er stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Planklagenævnet fandt, at opførelsen af et redskabsskur var i strid med lokalplanens § 3, stk. 3, som forbyder yderligere bebyggelse, herunder udhuse, i delområde I. Forholdet krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Planens principper omfatter formålsbestemmelsen, anvendelsesbestemmelserne og den planlagte struktur.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 3, stk. 3, er en central anvendelsesbestemmelse, der specifikt forbyder opførelse af udhuse. Da det ansøgte redskabsskur er en ny bebyggelse, der direkte strider mod dette forbud, ansås det for en afvigelse, der ikke ligger tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse. En dispensation ville derfor være i strid med lokalplanens principper. Kommunen havde dermed ikke hjemmel til at give dispensation.

Planklagenævnet bemærkede desuden, at tidligere dispensationer til hegn, terrasser og solfangere ikke skaber præcedens for at give en dispensation, som kommunen ikke har hjemmel til at give i henhold til planloven.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.