Selskab hæftede for A-skat og AM-bidrag af betalinger til fiktive underleverandører

Sagen omhandler et selskab, der drev virksomhed med mandskabsudlejning, ejendomsservice og rengøring. Selskabet havde i 2019 fratrukket udgifter til fem underleverandører for et samlet beløb på 905.974 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsens undersøgelse og afgørelse

Skattestyrelsen iværksatte en kontrol på baggrund af mistanke om brug af fiktive underleverandører. Undersøgelsen afslørede, at de pågældende underleverandører var kendetegnet ved en række mistænkelige forhold:

• De havde ingen registrerede ansatte.
• Flere havde ikke angivet moms eller reageret på henvendelser.
• Betalinger blev ofte kanaliseret videre til udlandet via betalingsplatforme.
• To af selskaberne var ved byretten blevet dømt for at være stråmandsvirksomheder, der udstedte fiktive fakturaer for at sløre pengespor.

På denne baggrund fandt Skattestyrelsen, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der reelt var leveret ydelser fra disse underleverandører. Udgifterne blev i stedet anset for at være betaling for sort arbejde udført af en ukendt kreds af personer. Selskabet blev derfor anset for at være arbejdsgiver og blev pålagt at hæfte for den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag.

Selskabets argumentation

Selskabet bestred afgørelsen og argumenterede for, at de havde modtaget fakturaer og betalt disse i god tro. De mente ikke, at det var deres pligt at undersøge underleverandørernes interne forhold, og at Skattestyrelsen ikke havde bevist, at selskabet havde handlet forsømmeligt i henhold til Kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens vurdering af, at selskabet ikke havde dokumenteret, at ydelserne var leveret af de angivne underleverandører. Retten lagde vægt på de mange mistænkelige forhold, herunder dommene mod to af selskaberne. Betalingerne blev derfor korrekt anset for at være løn.

Retten fandt, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, da der ikke forelå en uklarhed om indeholdelsespligten, som kunne fritage selskabet for ansvar.

Landsskatteretten skærpede dog Skattestyrelsens afgørelse. Hvor Skattestyrelsen havde beregnet hæftelsen ud fra fakturabeløbene eksklusive moms, fandt Landsskatteretten, at beregningsgrundlaget skulle være det fulde overførte beløb inklusive moms, da dette beløb udgjorde den samlede udgift til sort løn. Selskabets samlede hæftelse blev derfor forhøjet.

Landsskatteretten stadfæstede, at selskabet hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, da betalinger til påståede underleverandører blev anset for at være lønudbetalinger for sort arbejde. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at de fakturerede ydelser reelt var blevet leveret af de angivne firmaer, som var kendetegnet ved adskillige mistænkelige forhold.

Landsskatteretten skærpede Skattestyrelsens afgørelse ved at ændre beregningsgrundlaget for hæftelsen. Retten fastslog, at det var det samlede overførte beløb inklusive moms, der skulle anses som bruttoløn, og ikke beløbet eksklusive moms.

Ændring af hæftelsesbeløb

Landsskatteretten forhøjede dermed selskabets samlede hæftelse for A-skat og AM-bidrag.