Afslag på skattekredit for softwareudvikling grundet manglende bevis for ny viden

Sagen omhandlede, hvorvidt et holdingselskab var berettiget til udbetaling af skattekredit for forsknings- og udviklingsomkostninger afholdt i to datterselskaber. Skattestyrelsen havde krævet tilbagebetaling af udbetalt skattekredit for indkomståret 2018 og nægtet udbetaling for 2019.

Udgifterne vedrørte dels udviklingen af en app til pårørende til kronisk syge og dels et projekt om "godt lederskab". Selskabet argumenterede for, at disse udgifter var omfattet af skattekreditordningen i Ligningsloven § 8 X, da de udgjorde forsøgs- og forskningsudgifter i henhold til Ligningsloven § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at udviklingsaktiviteterne indebar et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt. Udviklingen blev anset for at være rutinemæssig softwareudvikling og innovation, som ikke er omfattet af ordningen. Derudover var de afholdte omkostninger ikke tilstrækkeligt specificeret og dokumenteret.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om udvikling af nye eller væsentligt forbedrede produkter, som krævet i loven. For app-udviklingen var det ikke godtgjort, at der var tale om mere end videreudvikling af et eksisterende produkt, og for lederskabsprojektet manglede der grundlæggende dokumentation for aktiviteternes art og omfang.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for, at afholdte udgifter er fradragsberettigede som forsøgs- og forskningsudgifter, påhviler den skattepligtige. Dette følger af almindelige skatteretlige principper, jf. Højesterets dom i SKM2004.162.HR.

For at udgifter kan omfattes af Ligningsloven § 8 B, stk. 1, og dermed danne grundlag for udbetaling af skattekredit efter Ligningsloven § 8 X, skal der være tale om udviklingsarbejde, der indebærer anvendelse af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede produkter, processer eller systemer. Rutinemæssig udvikling, herunder af software, er ikke omfattet.

Retten vurderede, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de afholdte udgifter i datterselskaberne opfyldte disse betingelser.

Vurdering af de konkrete projekter

• [virksomhed5] ApS (App-udvikling): Det fremgik, at en app og hjemmeside allerede var lanceret i 2017. Selskabet havde ikke dokumenteret, at de efterfølgende aktiviteter i 2018 udgjorde en væsentlig forbedring, der kunne klassificeres som forskning eller forsøg, frem for almindelig videreudvikling og vedligeholdelse.
• [virksomhed3] A/S (Lederskabsprojekt): For dette projekt manglede der dokumentation for, hvilke konkrete udviklingsaktiviteter der var udført, hvilket produkt det skulle resultere i, og hvilke specifikke udgifter der var medgået.

Da selskabet ikke kunne bevise, at udgifterne faldt ind under definitionen i Ligningsloven § 8 B, stk. 1, var betingelserne for at modtage skattekredit efter Ligningsloven § 8 X ikke opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling for 2018 og afslag på udbetaling for 2019.