Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens skøn over lønsumsafgiftsgrundlag ved blandede aktiviteter

Sagen omhandler et selskabs opgørelse af lønsumsafgift for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Selskabet, der primært driver momspligtig virksomhed med salg af motorkøretøjer, har også momsfritagne aktiviteter i form af formidling af finansiering og forsikringer samt salg af selvrisikoforsikringer, hvilket gør selskabet lønsumsafgiftspligtigt efter Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1.

Selskabet og Skattestyrelsen var enige om, at selskabet oprindeligt havde angivet for lidt i lønsumsafgift, og at afgiftsgrundlaget måtte fastsættes skønsmæssigt, da selskabet ikke førte et særskilt sektorregnskab. Uenigheden opstod omkring den skønsmæssige opgørelse af over-/underskudsandelen, der skulle medregnes i afgiftsgrundlaget.

Selskabets opfattelse

Selskabet mente, at en omsætningsfordeling af det samlede skattepligtige over-/underskud var et retvisende skøn, da de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter var integrerede biprodukter af kernevirksomheden, og omkostningerne var fælles og uadskillelige. De henviste til, at Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 4 angiver omsætningsfordeling som udgangspunkt for skønnet. Selskabet argumenterede for, at Skattestyrelsens metode kunstigt skabte et stort positivt resultat for de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, mens kerneaktiviteterne viste et betydeligt tab, hvilket ikke afspejlede den samlede virksomheds økonomi.

Skattestyrelsens opfattelse

Skattestyrelsen afviste selskabets omsætningsbaserede skøn for over-/underskudsandelen, da det ikke ansås for retvisende. De argumenterede for, at langt størstedelen af omkostningerne (især vareindkøb af biler) direkte kunne henføres til de momspligtige aktiviteter. Skattestyrelsen foretog en aktivitetsopdelt opgørelse baseret på selskabets regnskaber, hvor fællesomkostninger og skattemæssige reguleringer blev fordelt ud fra skøn, men med direkte henføring af omkostninger, hvor muligt. Skattestyrelsen fremhævede, at de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter genererede betydelige indtægter med minimale omkostninger til følge, og at en omsætningsfordeling af det samlede overskud ville være misvisende. Skattestyrelsen henviste til retspraksis, herunder SKM2019.378.HR, SKM2016.565.VLR og SKM2019.415.ØLR, der fastslår, at omsætningsfordeling kun er et udgangspunkt og kan tilsidesættes, hvis den ikke afspejler det faktiske ressourcetræk.

Skattestyrelsens beregning af lønsumsafgiften resulterede i følgende:

Forskellen mellem selskabets og Skattestyrelsens opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget var betydelig:

Den skyldige lønsumsafgift blev opgjort som følger:

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten fandt, at selskabets regnskaber var tilrettelagt på en måde, der muliggjorde et skøn til fastsættelse af over-/underskudsandelen, jf. Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 4, stk. 3. Retten vurderede, at et skøn baseret på selskabets faktiske indtægter og udgifter, der kunne henføres til den lønsumsafgiftspligtige aktivitet, var en bedre tilnærmelse til det faktiske over-/underskud. Den store afvigelse mellem selskabets og Skattestyrelsens opgørelser viste, at en omsætningsfordeling ikke gav en rimelig fordeling af selskabets over-/underskud, især da de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter bidrog væsentligt til bruttoresultatet med minimale omkostninger. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets lønsumsafgift med samlet 442.209 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Retten fandt, at selskabets skønsmæssige opgørelse af over-/underskudsandelen baseret på en omsætningsfordeling ikke var retvisende, og at Skattestyrelsens skøn, der tog udgangspunkt i selskabets faktiske indtægter og udgifter, var mere passende.