Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for boliger på [adresse1-2], Gribskov Kommune

Gribskov Kommune traf den 4. november 2021 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 340.04 for boliger på [adresse1-2]. Kommunen vedtog efterfølgende planen endeligt den 5. april 2022. To grupper af sommerhusejere i området klagede over både screeningsafgørelsen og planvedtagelsen til Planklagenævnet. Klagerne anførte, at lokalplanen var motiveret af konkrete politikeres egne interesser, og at der ikke havde været et ønske om at inddrage borgerne. De mente også, at kommunen ikke havde givet medindflydelse på udviklingen i området, og at planen ikke var i overensstemmelse med vejledning om lokalplanlægning.

Planklagenævnet behandlede en række specifikke spørgsmål i sagen:

Klagepunkter og juridiske spørgsmål

• Overholdelse af habitatbekendtgørelsens regler: Om reglerne om bilag IV-arter (flagermus) var overholdt i forhold til påvirkning af flagermus.
• Miljøvurderingslovens krav: Om Miljøvurderingslovens § 10 minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til en række miljøparametre, herunder trafik, spredningskorridor, dyre- og planteliv, støj, klimaforandringer, CO2-udledning, vedvarende energi, øget vandforbrug, jord- og grundvandsforurening, spildevandshåndtering, oversvømmelser og kystnærhedszone.
• Inhabilitet: Om der forelå inhabilitet, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1.
• Overholdelse af planloven: Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen havde overholdt Planlovens § 24, stk. 5.
• Lokalplanens indhold: Om lokalplanen indeholdt tilstrækkelige oplysninger om planens formål og retsvirkninger, jf. Planlovens § 15, stk. 1.
• Saglige hensyn: Om der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen, jf. Planlovens § 13, stk. 1.
• Strid med kommuneplanen: Om lokalplanen var i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes screeningsafgørelse af 4. november 2021, ligesom nævnet heller ikke kunne give medhold i klagerne over den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 340.04. Dette betyder, at screeningsafgørelsen og lokalplanen fortsat er gældende.

Inhabilitet

Planklagenævnet fandt, at der ikke var fremkommet tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om de pågældende byrådsmedlemmer var inhabile i forbindelse med sagens behandling, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1. Klagerne havde ikke fremlagt oplysninger om de pågældendes identitet eller hvordan sagen konkret var blevet påvirket af uvedkommende interesser.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Nævnet vurderede, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at foretage en vurdering i forhold til flagermus i forbindelse med miljøscreeningen. Der var ikke registreret flagermus inden for planområdet, og planområdets geografiske udstrækning var begrænset. Beskyttelsen af bilag IV-arter følger af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) artikel 12, stk. 1, litra b og d, og skal indgå i miljøscreeningen, jf. Miljøvurderingsloven § 10.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at det planlagte kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Da planområdet desuden havde en mindre fysisk størrelse set i forhold til hele kommunens område, skulle planen kun miljøvurderes, hvis den kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1. Nævnet fandt ikke, at dette var tilfældet.

Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser

Kommunen havde overholdt reglerne om offentlighedsperiode i Planlovens § 24, stk. 5 og Planlovens § 27, stk. 1, da planforslaget havde været fremlagt offentligt i 5 uger, og lokalplanen blev vedtaget mere end 4 uger efter indsigelsesfristens udløb. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser eller begrunde, hvorfor de ikke følger indsigelserne.

Indholdet af kommunens miljøscreening

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering i forhold til de relevante miljøparametre, som fremgår af Miljøvurderingslovens § 10 og bilag 3. Nævnet lagde vægt på, at en miljøscreening er en oversigtlig vurdering, og at der ikke stilles samme krav til detaljeringsgraden som ved en fuld miljøvurdering, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2.

• Trafik: Kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger om trafiksikkerhed og trafikafvikling. Den forventede øgning i trafikmængden blev ikke vurderet at have væsentlig betydning.
• Spredningskorridor: Kommunen havde vurderet, at der ikke var registreret spredningskorridorer inden for planområdet.
• Dyre- og planteliv: Kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger. Der var ikke kendskab til strengt beskyttede arter, bilag IV-arter eller rødlistede arter i området, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2.
• Støj: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af støjpåvirkningen. Nævnet bemærkede, at lokalplanen ikke kan fastsætte bestemmelser om varmeforsyning, jf. Planlovens § 15, stk. 11, og at eventuelle støjgener fra varmepumper kan reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven efter ibrugtagning.
• Klimaforandringer, CO2-udledning, vedvarende energi og øget vandforbrug: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af planens påvirkning på disse områder.
• Jord- og grundvandsforurening: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Nævnet fandt ikke, at en potentiel jordforurening udløste et krav om miljøvurdering, da det planlagte ikke i sig selv medførte jordforurening, og der ikke var sandsynlighed for spredning. Nævnet lagde vægt på, at der skulle gives tilladelse efter Jordforureningsloven § 8, stk. 1, jf. Jordforureningsloven § 6, stk. 2, hvor vilkår for håndtering af forurenet jord kunne stilles, jf. Jordforureningsloven § 8, stk. 3 og Jordforureningsloven § 8, stk. 4. Der blev også henvist til Miljøbeskyttelsesloven § 21 og Jordforureningsloven § 71.
• Spildevandshåndtering: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering og konkluderede, at kloakering af de nye boligenheder ikke ville overbelaste de eksisterende spildevandsledninger.
• Risiko for oversvømmelser: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Lokalplanen indeholdt bestemmelser om afledning og nedsivning af regnvand samt foranstaltninger til at afværge oversvømmelser.
• Kystnærhedszone: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering. Planområdet lå i byzone, over 500 m fra kysten, og den nye bebyggelse var placeret bag eksisterende bebyggelse og ville ikke overstige eksisterende højder.

Lokalplanens indhold

Planklagenævnet fandt, at lokalplanen indeholdt tilstrækkelige oplysninger om planens formål og retsvirkninger, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Nævnet bemærkede, at planloven ikke giver hjemmel til at regulere ejerforhold eller kræver bestemmelser om varmeforsyning eller fremtidige klimaforandringer. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse, jf. Planlovens § 16.

Forholdet mellem tidligere og ny lokalplan

Nævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt lokalplanen med en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Planloven er ikke til hinder for, at kommunen vedtager en ny lokalplan, som strider mod en gældende lokalplan, jf. Planlovens § 13, stk. 1. Det fremgik udtrykkeligt af den nye lokalplan, at den eksisterende lokalplan 340.01 ophævedes.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

Planklagenævnet fandt, at det ikke ud fra formuleringen af kommuneplanens bestemmelser var muligt at udlede så konkrete krav til lokalplanlægningen, at den konkrete lokalplan kunne siges at være i strid med hovedstrukturen i kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. En kommuneplan fastlægger hovedstruktur, retningslinjer og rammer, jf. Planlovens § 11, stk. 2, nr. 1, Planlovens § 11, stk. 2, nr. 2 og Planlovens § 11, stk. 2, nr. 3. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen ikke er bundet af FN’s verdensmål i forbindelse med planlægning efter planloven.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.