Berettiget bortvisning efter usandfærdige oplysninger om arbejdstid og tidligere advarsel

Sagen omhandler en faglig voldgiftssag mellem CO-industri for 3F (på vegne af klager A) og DI Overenskomst I for X ApS (den indklagede virksomhed). Den centrale uoverensstemmelse drejede sig om, hvorvidt virksomhedens bortvisning af klager var berettiget.

Klager, A, var ansat som operatør hos X ApS siden maj 2016. Han blev bortvist den 24. august 2020. Bortvisningen var begrundet i, at klager angiveligt havde snydt med sin tidsregistrering den 13. august 2020 og efterfølgende løjet om at have glemt sit nøglekort. Bortvisningen blev desuden set i lyset af en tidligere skriftlig advarsel, som klager modtog den 2. juni 2020, for at have givet en usand forklaring vedrørende en produktionsafvigelse.

Klagerens Påstande

Klager nedlagde følgende påstande med henvisning til § 38 i Industriens Overenskomst:

• Erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden, i alt 65.668,88 kr. med procesrente.
• Fratrædelsesgodtgørelse på 3.314,19 kr. med procesrente.
• En godtgørelse fastsat efter voldgiftsrettens skøn.

Indklagedes Påstande

Indklagede påstod frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling og Bevisførelse

Klager havde modtaget en advarsel i juni 2020 for at have givet en falsk forklaring på en produktionsafvigelse, hvor han havde anført, at følere var faldet af, mens virksomheden konstaterede, at de var glemt. Virksomheden understregede vigtigheden af sandfærdige oplysninger for at kunne identificere årsager til produktionsafvigelser.

Den 13. august 2020 meddelte klager sin produktionschef, at han havde glemt sit nøglekort, og de aftalte, at han skulle sende sine arbejdstider via SMS. Klager fandt dog sit nøglekort kort efter og brugte det dagen igennem til at bevæge sig rundt på virksomheden, men undlod at stemple ud. Dagen efter sendte han en SMS, hvor han angav at have arbejdet til kl. 20.30, selvom han ifølge virksomheden var gået hjem kl. 19.30. Da produktionschefen spurgte ind til tidspunktet, korrigerede klager det til kl. 19.30.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 15. november 2021, hvor der blev afgivet forklaringer af klager A, tillidsrepræsentant B, direktør C og produktionschef D. Da der ikke var flertal blandt de partsudpegede dommere, blev afgørelsen truffet af opmanden.

Opmandens Tilkendegivelse

Opmanden lagde til grund, at klager havde en væsentlig funktion som operatør af frysetørringsanlæggene. Det blev også lagt til grund, at klager i juni 2020 havde modtaget en skriftlig advarsel for at give en usand forklaring på en produktionsafvigelse, hvilket havde negativ betydning for virksomhedens tillid.

Med hensyn til episoden den 13.-14. august 2020, hvor klager angiveligt havde glemt sit nøglekort:

• Klager meddelte produktionschefen, at han havde glemt sit nøglekort og ville sende start- og sluttidspunkt via SMS.
• Klager fandt sit nøglekort kort tid efter, men undlod at bruge det til udstempling.
• Klager sendte dagen efter en SMS med en angivelse af arbejdstid, der var en time længere end den faktiske, og korrigerede først tidspunktet, da produktionschefen satte spørgsmålstegn ved det.

Opmanden fandt, at der ikke var givet en plausibel forklaring på, hvorfor klager undlod at bruge sit nøglekort til udstempling, selvom han havde fundet det. Det måtte desuden stå klart for klager, at han skulle være omhyggelig med sin tidsangivelse, når han ikke brugte nøglekortet, og den forkerte tidsangivelse kunne ikke antages blot at skyldes uopmærksomhed.

Ved vurderingen af bortvisningens saglighed og proportionalitet blev det tillagt væsentlig betydning, at klager et par måneder forinden havde modtaget en advarsel for at have givet en usand forklaring på en produktionsafvigelse.

Efter en samlet vurdering fandt opmanden, at bortvisningen af klager var sagligt begrundet og ikke kunne anses for en uproportional reaktion.

Som følge heraf:

• Indklagede blev frifundet for de nedlagte påstande.
• Parterne skulle hver især betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens honorar.