Bortvisning efter rejse til 'orange' land: Berettigelse af bortvisning ved manglende fremmøde pga. karantæne

Sagen omhandler, hvorvidt ISS Facility Services A/S (ISS) var berettiget til at bortvise servicemedarbejder A. Bortvisningen skete, fordi A den 20. september 2020 vendte hjem fra et ferieophold i Rumænien, som på daværende tidspunkt var klassificeret som et "orange" land af Udenrigsministeriet. Dette medførte en anbefaling om 14 dages hjemmekarantæne, hvilket forhindrede A i at møde på arbejde den 28. september 2020, da hans ferie sluttede. Fagligt Fælles Forbund, som mandatar for A, påstod, at ISS skulle betale A løn i hans opsigelsesperiode, mens DI, som mandatar for ISS, påstod frifindelse.

Baggrund og Parternes Argumenter

A, en rumænsk statsborger ansat i ISS siden 2014, rejste på ferie til Rumænien i begyndelsen af september 2020. ISS havde forud for ferieperioden udsendt flere meddelelser via e-Boks, intranet og storskærme, der informerede medarbejdere om rejseanbefalinger og potentielle ansættelsesretlige konsekvenser ved rejser til "orange" lande, herunder krav om 14 dages karantæne uden løn og risiko for jobtab ved udeblivelse.

Klagerens (A's) argumenter:

• ISS havde ikke tilstrækkeligt klart kommunikeret de ansættelsesretlige konsekvenser af at rejse til "orange" lande. A forstod ikke, at han ville miste sit arbejde, hvis han gik i karantæne uden løn.
• Han mente, at karantæne blot var en anbefaling, ikke et krav.
• Det var praktisk umuligt for ham at rejse hjem tidligere, da han skulle ordne papirer i forbindelse med et kommende barn, og flybilletter var dyre og ikke daglige. Han gjorde, hvad han kunne, ved at rejse hjem den 20. september.
• ISS udviste passivitet ved først at bortvise ham den 4. oktober 2020.
• ISS var inkonsekvent, da en anden rumænsk medarbejder (E) kun fik en advarsel for et lignende forhold.

Indklagedes (ISS's) argumenter:

• A misligholdt væsentligt sit ansættelsesforhold ved ikke at efterkomme ISS's reglementariske bestemmelser.
• Kundechef B havde på et personalemøde den 26. august 2020, hvor A deltog, understreget på dansk, engelsk og tysk, at karantæne skulle afvikles i ferien, og at udeblivelse ellers var ulovlig. Dette blev yderligere understreget på en storskærm hos kunden X.
• B kontaktede A den 14. september 2020 og understregede, at han skulle komme hjem med det samme for at undgå jobtab.
• Hvis alle medarbejdere handlede som A, ville ISS's drift, især i forhold til store kunder som X, blive umulig.
• Der var ikke udvist passivitet, da bortvisning først kunne ske, da A faktisk udeblev den 28. september 2020, og Rumænien stadig var "orange".
• As sag kunne ikke sammenlignes med andre medarbejderes sager, herunder E's, da E's situation blev vurderet som en misforståelse af reglerne.

Vidneudsagn og Beviser

• A: Forklarede, at han ikke forstod konsekvenserne af ISS's meddelelser, og at han troede karantæne var en anbefaling. Han var chokeret over bortvisningen.
• B (Kundechef ISS): Bekræftede strenge COVID-19 foranstaltninger hos kunden X og at hun på personalemøder og via sms'er klart kommunikerede konsekvenserne af rejser til "orange" lande. Hun mente, at A skulle bortvises.
• C (Arbejdsmiljørepræsentant ISS): Bekræftede B's kommunikation på personalemødet og at alle ansatte forstod budskabet.
• D (Head of Employee Relations ISS): Forklarede, at dansk er koncernsprog, og at medarbejdere selv er ansvarlige for oversættelse. Han mente, at de generelle udmeldinger var klare, og at As sag var anderledes end E's.

Opmandens Begrundelse og Resultat

Sagen omhandler, hvorvidt ISS var berettiget til at bortvise A, da han ikke mødte på arbejde den 28. september 2020 efter endt ferie. Det er ubestridt, at A var på ferie i Rumænien indtil den 20. september 2020, og at han som følge af de dagældende myndighedsanbefalinger skulle i 14 dages karantæne ved hjemkomst grundet risiko for COVID-19 smitte. Under disse omstændigheder kunne ISS ikke lade ham møde på arbejde.

Det lægges til grund baseret på forklaringerne fra B og C, at:

• B på et personalemøde den 26. august 2020, hvor A deltog, understregede på dansk, engelsk og tysk, at karantæne efter rejse til f.eks. Rumænien skulle afvikles i ferien, og at udeblivelse fra arbejde efter ferien ville udgøre ulovlig udeblivelse.
• En tekst på en storskærm hos X, som A så, klart angav, at karantæne efter rejse til frarådede lande skulle afholdes i ferien, og at man ville miste sit job, hvis man ikke mødte på arbejde efter ferien.

Det er herefter fastslået, at A ved afrejsen til Rumænien var klar over, at han ville udeblive ulovligt, hvis han ikke var tilbage i Danmark senest den 14. september 2020 for at kunne afvikle karantænen inden arbejdsstart den 28. september 2020. Da A først kom hjem den 20. september 2020, var ISS som udgangspunkt berettiget til at bortvise ham ved udeblivelsen den 28. september 2020. As sag kan ikke sidestilles med andre sager i ISS, hvor der alene er givet advarsel.

Selvom dele af ISS's generelle meddelelser (f.eks. brevet af 9. juni 2020) isoleret set kunne misforstås som en mulighed for at afvikle karantæne uden løn og undgå ansættelsesretlige sanktioner, fremgik det også af andre dele af brevet, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser. Det må formodes, at en virksomhed ikke ville åbne mulighed for, at ansatte i princippet kan udeblive fra arbejde i 14 dage uden løn uden konsekvenser. De generelle meddelelser kan derfor ikke fravige udgangspunktet om bortvisningsret.

A måtte som følge heraf allerede ved afrejsen til Rumænien forvente, at han ville blive bortvist, hvis han på grund af karantæneanbefalingerne ikke kunne møde på arbejde den 28. september 2020. Under disse omstændigheder har ISS ikke fortabt sin ret til at bortvise A ved passivitet, selvom bortvisningen først skete ved brev af 4. oktober 2020.

Afgørelse

DI som mandatar for ISS Facility Services A/S frifindes. Parterne skal betale egne sagsomkostninger og hver betale halvdelen af opmandens honorar.